Datacenteruge: De unge digital indfødte har et forspring i fremtidens nødvendige kompetencer

Christine Kjær Jacobsen • September 30, 2024

Share

Nordic Data Center Week lagde vejen forbi Esbjerg, hvor Bulk lagde hus til to 6.klasser der fik et helt unikt blik ind i maskinrummet på et datacenter.


I forbindelse med Nordic Data Center week sætter Datacenter Industrien på nordisk plan fokus på den vigtige rolle datacentre spiller for vores digitale samfund. I Esbjerg imponerede de unge mennesker med deres forståelse for teknologi og infrastruktur. 

Teknologiforståelse og karrieremuligheder på skoleskemaet

Hos Bulk kom to 6. klasser helt tæt på til datacenteret og de støttefunktioner, der holder den kørende. ”I er måske de eneste børn i Danmark, der har været inde i et datacenter” fortalte Site Manager Rune Bråten. ”Det er faktisk ret unikt.”


Sikkerheden i datacenteret var det første børnene lagde mærke til, og det var også det første punkt på programmet. ”Sikkerhed er meget vigtigt i et datacenter,” understregede Rune Bråten. ”Vi skal både passe på vores kunders data, men vi skal også passe på hinanden og sikre at ingen kommer til skade.”


Efter en gennemgang af sikkerheden i datacenteret, fik børnene en introduktion til datacentres essentielle funktioner i samfundet. For flere af børnene var det en øjenåbner, at de hverdagsaktiviteter de tager for givet, når de spiller spil og sender beskeder på telefonen, er afhængige af et datacenter.


Morten Damholt, som er Data Center tekniker hos Bulk, fortalte om hverdagen som medarbejder i et datacenter, inden programmet bød på en rundtur. Børnene var især imponerede over sikkerheden, nødgeneratoren, og de mange batterier (UPS). Men de fik også lov til at mærke temperaturforskellene på egen hud, da de fik forklaret hvorfor nedkøling er vigtigt inde i datacenteret.


Datacentre er essentielle for at Roblox fungerer og mor kan komme på arbejde

Selvom børnene ikke kendte til datacentre før deres besøg, var der hurtigt forståelse for den essentielle rolle datacentre spiller i deres hverdag, også selvom børnene havde svært ved at forestille sig en hverdag uden mobiltelefoner og gaming.


”Jeg er imponeret over den viden børnene har og hvor hurtigt de forstod den rolle et datacenter spiller i deres hverdag. Nu hvor de har været på besøg i et datacenter, forstår de også at der er en hel industri bag internettet” udtrykte Merima Dzanic, Head of Operations & Strategy hos Datacenter Industrien. ”For børn i denne alder er udtryk som CPU (red: Centrol Processing Unit), harddisk, strømforsyning og kølere allerede en del af hverdagen, måske fordi de er født digitale. Det bliver en stor fordel når de rammer arbejdsmarkedet.”


Børnenes nysgerrighed og spørgsmål spændte bredt, med spørgsmål som ”Hvor meget CPU er der på en server?”, ”Kan I give mig mere data på min telefon?” og ”Hvornår kan jeg få job her – og hvor meget tjener man?” Besøget sluttede da også med at flere af børnene udtrykte ønske om at arbejde på et datacenter når de bliver gamle nok.


Om Nordic Data Center Week

Nordic Data Center Week er et samarbejde mellem de nordiske data center organisationer med formålet at fremme viden og forståelse for datacentres rolle i et digitaliseret samfund.


Årets Nordic Center Week er den første af sin slags, og årets aktiviteter er centreret omkring lokalsamfundene i Viborg, Fredericia og Esbjerg, hvor datacentre allerede fylder i landskabet.


Se mere om Nordic Data Center Week 2024 her: https://www.datacenterindustrien.dk/nordic-data-center-week-2024



For yderligere information kontakt:

Christine Kjær Jacobsen

Marketing & Communication Manager

(45) 2975 2932

chja@datacenterindustrien.dk


Back to news

Contact us

Merima Dzanic

Head of Strategy & Operations

Kurt Henriksen

Advisor, Communications and Public Relations

Christine Kjær Jacobsen

Marketing & Communication Manager

Share by: