Dagens tema var lokalsamfund. Om formiddagen var skoleelever inviteret på virksomhedsbesøg. Eleverne fik et unikt indblik i motoren bag internettet og hvordan et data center fungerer. Eftermiddagen bød på spændende debat og præsentationer med lokale aktører om datacenterets forhold og samspil med lokalsamfundet.
Teknologiforståelse og karrieremuligheder på skoleskemaet
I Viborg var en lokal 5. og 6.klasse inviteret indenfor i Apples Data Center i Foulum. Datacenteret er ikke bare essentielt for at holde Apples services kørende stabilt, men er også er en arbejdsplads for lokale Viborgensere.
Børnene fik indsigt i dagligdagen i et datacenter, efterfulgt af en rundvisning og nogle praktiske øvelser. De mødte flere af husets medarbejdere og fik lov til at stille spørgsmål. Børnenes interesse og spørgsmål spændte bredt, lige fra “Er det fedt at arbejde her?” til “Hvor mange gamer -computere svarer den rack til?” og ”Hvornår kan jeg få job her?”
Ingen datacentre, ingen moderne hverdag
For flere af børnene var det en øjenåbner, at de hverdagsaktiviteter de tager for givet, når de spiller spil og sender beskeder på telefonen, er afhængige af et datacenter. Eleverne blev sendt hjem budskabet om, at der er mange veje til en karriere i et datacenter.
Lokal etablering baner vejen for bæredygtighed og vækst
Om eftermiddagen var Business Viborg og Datacenter Industrien vært for et arrangement under titlen ”Datacentre og deres betydning for lokalsamfundet.”
Med fokus på datacenterets forhold og samspil med lokalsamfundet, fik deltagere fra det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og politiske værk et indblik i hverdagen på datacenteret.
Efter en introduktion til datacenterets funktioner fik deltagerne en indflyvning i de forskellige initiativer Apple har lanceret, eller deltager i, der støtter op om medarbejdernes og lokalsamfundets hverdag uden for datacenteret. I flæng kan nævnes projekter såsom udvidelse af en lokal cykelsti og et program der donerer madspild til kirkens korshærs varmestue.
Deltagerne fik også et indblik i den brede palette af bæredygtighedsinitiativer der arbejdes med hos Apple. Hos Apple ses bæredygtighed i et bredt perspektiv, og der arbejdes med bæredygtighed gennem bl.a. energieffektivitet, zero-waste og 100% fornybar energi gennem investeringer i vind-og solcelle-projekter i Danmark.
Til slut hørte deltagerne fra lokale og internationale samarbejdspartnere, T5 og Svanerent, som understøtter regionens datacenterindustri og har lokal arbejdskraft. I dagens paneldebat var der bred enighed at øget dialog skal være med til at sikre fødekæden og den fremtidige vækst man forudser i branchen. Det handler både om maskinmestre, specialister inden for el, byg, og data, og personer der trives i at arbejde med kritisk infrastruktur.
Om Nordic Data Center Week
Nordic Data Center Week er et samarbejde mellem de nordiske data center organisationer med formålet at fremme viden og forståelse for datacentres rolle i et digitaliseret samfund.
Årets Nordic Center Week er den første af sin slags, og årets aktiviteter er centreret omkring lokalsamfundene i Viborg, Fredericia og Esbjerg, hvor datacentre allerede er en del af lokalsamfundet.
Læs mere om Nordic Data Center Week 2024 i Danmark her
For yderligere information kontakt:
Christine Kjær Jacobsen
Marketing & Communication Manager
(45) 2975 2932
chja@datacenterindustrien.dk
Contact us
ADDRESS
Erik Ejegodsvej 16
8800 Viborg
Tel: +45 7825 5151
Info@datacenterindustrien.dk
Danish Data Center Industry | Udviklet af ejlskov.design