Datacenter Industrien og MCH lancerer Data Centers Denmark konference på hi Tech & Industry Scandinavia messen i Herning den 5.-7. oktober
Data Centers Denmark Conference & Expo er et samarbejde mellem brancheforeningen Datacenter Industrien og MCH Messecenter Herning, som finder sted under hi Tech & Industry Scandinavia i år i Herning.
Datacenter hallen er lokaliseret lige ved siden af Smart Company hallen.
Udover en dedikeret udstillingsdel, kommer Data Centers Denmark Conference & Expo også til at indeholde konferenceprogram med diverse paneldiskussioner, trendforedrag, faglige showcases, netværksområder, underholdning og meget mere.
”Datacenter branchen er en voksende industri i Danmark, og vil komme til at fylde endnu mere i en tid under og efter corona pandemien. Vi er derfor glade for samarbejdet med MCH, hvor den danske datacenter branche bliver eksponeret til årets vigtigste high tech messe.
Efter næsten 2 år uden større fysiske arrangementer, trænger branchen til at mødes, udveksle viden og etablere nye forbindelse i vores dynamiske branche”, siger Henrik Hansen, direktør for Datacenter Industrien.
I MCH, som står for afholdelsen af messen, glæder man sig over det nye samarbejde:
”Med den eksplosive digitale udvikling vi oplever lige nu, er samarbejdet med Datacenter Industrien højaktuel og en styrkelse af messen. Vi glæder os over det nye samarbejde og ser frem til at kunne præsentere de besøgende for et inspirerende program og spændende udstillere”, siger Mona Jakobsen, projektchef i MCH.
Data Centers Denmark Conference & Expo afholdes første gang 5.-7. oktober 2021 under hi Tech & Industry Scandinavia
Contact us
ADDRESS
Erik Ejegodsvej 16
8800 Viborg
Tel: +45 7825 5151
Info@datacenterindustrien.dk
Danish Data Center Industry | Udviklet af ejlskov.design