Data Center Summit Denmark gav gode grønne fremtidsbud

Hvordan bygger og driver man CO2-frie datacentre – og hvordan gør man det ansvarligt, transparent og troværdigt? Det var det overordnede tema for den virtuelle konference Data Center Summit Denmark, der blev afholdt 18.-19. maj i et samarbejde mellem Datacenter Industrien og UNEP-DTU Partnership.

Indlæg og paneldebatter nåede vidt omkring ud fra det overordnede tema med flot deltagelse og god spørgelyst. Debatterne førte også til helt konkrete forslag som f.eks. genbrug af eksisterende bygninger til nye datacentre, at bringe data til energien – i stedet for omvendt – og mulighed for at flere mindre aktører kan gå sammen om en PPA for at understøtte produktion af ny, grøn energi.

Her et par udpluk fra udvalgte nøgledebatter:

Plenary Keynotes: Building and constructing sustainable cloud across the globe

Susanna Kass, InfraPrime bød velkommen til panelet og fastslog, at FNs Verdensmål også er en sag for det enkelte menneske.

“Verdensmålene kan også være model for dine egne personlige mål om at stoppe CO2-udledning, og ifølge FN er det ikke for sent. Hvis vi handler nu, kan vi reducere udledningen de næste otte-ti år og holde temperaturstigningerne i ave. Klimaneutrale datacentre kan indgå i en balance, men det kræver nytænkning og symbiotiske forhold,” indledte Susanna Kass.

Joe Kava fra Google, som leder Googles team for alt vedrørende byggeri af datacentre, talte om de modige skridt, der kræves for at imødegå klimaforandringer.

“Alle vores mange Google services kører i datacentre, og energi er en af vores største omkostninger til at køre den infrastruktur. Hvert eneste minut har vi f.eks. upload af mere end 500 timers video til YouTube, der håndteres af vores 21 datacentercampus rundt om i verden. Det gælder f.eks. vores helt nye datacenter i Fredericia, som er et af de grønneste i vores flåde,” fremhævede Joe Kava.

“For os er bæredygtighed også effektivt ressourceforbrug, så vi tænker i cirkulær økonomi, genbrug af materialer og ingen produktion af affald. Når vi f.eks. ikke kan finde ny anvendelse af vores udstyr, så sletter vi alt og sender det ud på brugtmarkedet.”

Når det gælder energiforbrug, er det lykkedes Google at reducere det til en sjettedel i kapløbet om at håndtere stadigt stigende datamængder. Det sker bl.a. ved hjælp af machine learning, som i sig har potentiale til 80 pct. af reduktion af energiforbruget.

“Vi bruger også machine learning til at flytte opgaver til tidspunkter, hvor der er mere grøn energi på nettet. Fleksible opgave udføres dermed på det mest effektive tidspunkt,” forklarede Joe Kava.

“I 2019 var 61 pct. af vores strømforbrug – målt på timebasis – matchet med regionale, CO2-fri energikilder. Og vores ambition er enkel: I 2030 vil vi – 24/7 – have CO2 fri energi i alle vores operationer overalt på kloden. Vores service virker døgnet rundt, og det samme skal vores commitment til det her.”

Hos Microsoft har den ansvarlige for byggeri af datacentre, Douglas Mouton, et endnu skarpere mål at pejle efter.

“Vi har senest opstillet en meget kraftig ambition – vi vil ikke bare være CO2-neutrale, men også nulstille den CO2, Microsoft har udledt gennem alle årene lige siden selskabets grundlæggelse.
Og noget der springer i øjnene hos os er, at materialer som beton, stål og glas kræver enorme mængder energi. Så vi kigger på hele forsyningskæden og har fokus på nye metoder, f.eks. et nyt mix til beton, som kræver langt mindre energi og et større forbrug af træ og fiberforstærkede materialer,” fortalte Douglas Mouton.

Han kunne samtidig pege på en helt utrolig statistik bag et andet vigtigt fokus i byggeprocessen.

“Hvert 40. sekund begår en byggearbejder selvmord globalt, så det er vigtigt, hvordan vi tager os af mental sundhed. Vi arbejder med mange i byggebranchen, og vi ser endda senior executives tage deres eget liv. Det er lidt af en ‘tough guy’ verden, hvor man ikke har fokus på den slags,” fortalte Douglas Mouton.

“Vi skal se bredere på vores påvirkning fra datacentre end bare energi og affald – det handler jo også om mennesker, og hvordan de behandles. Vi deler alle vores erfaringer med jer og opfordrer jer til at gøre det samme.”

Panel: Science-based targets and the climate positive data center

Alberti Ravagni fra InfraPrime gav bolden op til en drøftelse om videnskabeligt baserede mål som vejviser til klimaforbedringer og forretningsmodeller, og det gav en række forskellige bud:

Rob Elder fra Bulk pegede på, at man om et par måneder er på vej med et budget for, hvordan virksomheden vil møde delmålene frem mod at sikre maksimalt 1,5 graders temperaturstigning.

“Vi vil give fuld transparens over vores fremskridt, for det er en nøglefaktor. At være koblet direkte på et net med megen grøn energi er ikke nok – det kan gøre en stor forskel på rapportering, hvad man gør. Et andet området er enten at koble vores datacentre direkte på fjernvarme – det kan vi gøre to steder – eller at kombinere vores ejendomsfokus i koncernen med datacentre. Dermed kan nogle industrier have glæde af at være lokaliseret tæt på et datacentre, f.eks. med vertikal farming,” fortalte Rob Elder.

Anders Mathiesen fra GlobalConnect fortalte, at man tager et meget fordomsfrit kig på f.eks. nye behov for udvidelser.

“Hvis vi skal bygge et nyt datacenter, kan vi så finde en eksisterende bygning, der passer til os, så vi ikke skulle bruge f.eks. ny beton? Som co-lo har vi også et ansvar for, hvordan kunderne performer – vi må give dem de bedste betingelser for at bruge deres udstyr mest effektivt.”

Panelet blev også bedt om nogle bud på, hvilke unikke betingelser Norden kan byde på frem mod målet om klimaneutrale datacentre?

“I Norden har I altid været bevidste om det holistiske i bæredygtighed. Denne bevidsthed som leder i Europa ser vi også bl.a. med det aktuelle boom i PPA’er. Og jeg tror, Norden vil fortsætte med at gå forrest de kommende år,” lød vurderingen fra Vinh Thong Le Nhut, Interxion.

“Hvis vi lægger den grønne energidel til side – for den kan købes overalt – så er der stadig en case i de bredere fordele i Norden,” sagde Rob Elder fra Bulk.

“Klimaet er selvfølgelig en fordel, men en ting, der ikke diskuteres så bredt, er måske overskud af energi. Det er der mange steder i Norden, modsat andre steder i Europa. På to af Bulks lokationer – f.eks. i Esbjerg – er der overskud af energi, så det virker fornuftigt at bringe data til energien fremfor at gøre det omvendt. Skala er også en vigtig faktor. Hvis man kan indbygge skala og give muligheder for at vokse, fordi man har byggegrunde og energi, så giver det mening,” fremhævede Rob Elder.

Kompromisset mellem latency og bæredygtighed blev også drøftet, men de fleste i panelet ser det som en efterhånden forældet diskussion. Og generelt er der optimisme for fremtiden som operatør af datacentre i Norden:

“Jeg har aldrig set så megen interesse som de seneste 6-12 måneder, og jeg tror, det er drevet af bæredygtighed. Hvis man vil have nulemission i 2030, er man nødt til at kigge mod Norden,” lød det således fra Halvor Bjerke, DigiPlex.

Panel: How are hyperscale data centers fuelling the sustainability agenda with renewables in Europe?

Assar Qureshi fra Invest in Denmark faciliterede debatten og åbnede med spørgsmålet om, hvordan datacentre påvirker bæredygtighedsdagsordenen i Norden?

Her pegede Andreas Espeving fra Vattenfall AB på Facebooks etablering i nordsvenske Luleå som et afgørende gennembrud.

“Det løftede virkelig Norden som en lokalitet for datacentre. Siden har operatørerne drevet PPA-udviklingen og har stadig stor effekt på området. Jeg tror, at vi har brug et mix af forskellig energitilførsel,” lød buddet fra Andreas Espeving.

Hans vurdering af PPA-udviklingen blev bakket op af Olivier Corradi fra Tomorrow.

“Datacentre har givet stor vækst her. Vi tænker mere og mere i additionalitet, og vi er gået fra certifikater uden strøm til bundle med certifikater OG strøm, men det er ikke nok. Vi ser mere på lokale indkøb nu – man vil købe så tæt på som muligt for at have en reel effekt. Det vil skabe en masse forretningsmuligheder,” forudså Olivier Corradi.

Spørgsmål lød så, hvilke barrierer, der står i vejen for udviklingen?

“At blive grøn er ikke en forhindring længere – i dag laver vi projekter helt uden tilskud, så vi er ikke så afhængige af politik på området,” fastslog Peter Munck Søe-Jensen fra Better Energy.

“Den vigtigste forhindring i dag er at forstå, hvilket partnerskab, man går ind i. At forstå, at disse projekter og deres størrelse kræver tæt samarbejde for at finde ud af, hvor det er mest passende at placere dem.”

I forlængelse af dét blev certifikation og kompleksitet nævnt som de to største barrierer.

“Det sidste er primært en udfordring for de mindste spillere. Vi har mange forskellige instrumenter, hvis man vil købe grøn strøm, men det er blevet en jungle at verificere, hvilken effekt det har. Har man købt for billigt, så det ikke reelt er additionelt,” lød spørgsmålet fra Olivier Corradi.

Kompleksiteten er en udfordring i sig selv, og det synspunkt delte Andreas Espeving fra Vattenfall.

“Hyperscalerne kan gøre det her, men her taler vi vel kun fem spillere i Norden. PPA’erne er også ret store, så man skal selv være en stor kunde – det bør kunne deles i mindre parter, så man f.eks. deler en vindpark mellem flere aktører, der køber sig ind. Det er stadig et marked, der skal udvikles og gøres tilgængelig for alle spillerne – også de mindre,” lød forslaget fra Vattenfall-chefen.

Panelet drøftede derefter, hvordan kompleksiteten kan afhjælpes – f.eks. med standardisering og sikring af et ’24/7 match’ med grøn energi.

“Som Google viste, er man ikke 100 pct. CO2 fri hver eneste time af døgnet – her skal lægges pres på markedet for at udvikle det i den rigtige retning. I Polen vil det f.eks. være meget svært at lave et 100 pct. grønt datacenter,” påpegede Andreas Espeving.

Han henviste også til, at mere vedvarende energi i systemet kræver mere fleksibilitet og flere reserver – f.eks. ved, at datacentre supporterer tilbage til markedet med deres egne ressourcer.

“Uanset løsning skal der være høj transparens, og man skal ikke være bange for at dele data – f.eks. om hvor megen energi, man reelt forbruger.”

Flere i panelet pegede også på, at additionalitet kommer endnu mere i fokus i et opgør med greenwashing, men en 24/7 ambition om 100 pct. grøn energi kræver nytænkning fra alle parter.

“Vi vil f.eks. ikke have vindenergi hele tiden, men vi skal have 100 pct. oppetid, så omkostningerne vil ændre sig meget i fremtiden fra time til time. Jeg tror også, det giver nogle muligheder i retning af at påvirke slutbrugerne til at tænke over deres forbrugsmønstre. Hvorfor ikke tilbyde billigere service – f.eks. når solen skinner,” lød det retoriske spørgsmål fra Olivier Corradi.

“Det optimeringspotentiale kunne drive ned gennem hele værdikæden og helt frem til slutbrugerne. Tænk, hvis det var billigere at se Netflix, når vinden blæser…?”

Eventet tiltrak i år 450+ deltagere fra 17 forskellige lande og var sponsoreret af Headline Partners Schneider Electric og Coromatic samt DataCenterGruppen, Bureau Veritas, ABB, InfraPrime og Invest in Denmark.