Varig aftale om varmepumper kan sikre flere datacentre

Datacenter Industriens medlemsmøde 11. oktober i Kolding gav et godt billede af potentialet og udfordringerne for datacentrenes rolle i den grønne omstilling. Dagens vært hos Schneider Electric, Country Sales Director Tina Schou, som også er næstformand i Datacenter Industrien, indledte med en lille inspirerende fremtidshistorie om den verden, der venter vores børn og børnebørn, og så var temaet slået an. Højere dataforbrug i fremtiden betyder også højere energiforbrug. Mens vi gør det rigtigt, kan datacentrene også give et vigtigt og positivt bidrag til den grønne omstilling og den elektrificering af samfundet, der følger med et farvel til fossile brændsler. Det blev yderligere dokumenteret af dagens første indlæg fra virksomheden European Energy, som har fingeren på pulsen for både grøn strøm og datacentre. "Prisudviklingen på strøm fra vind og sol falder drastisk. P.t. ligger de vindende priser under 3 USD per kilowatttime for projekter i f.eks. Mexico, Brasilien og Indien," fortalte CEO Knud Erik Andersen fra European Energy. Den har indtil nu gennemført 94 projekter til en samlet værdi af ca. 1,6 mia. kr., og forventer i år en omsætning på ca. 1,3 mia. kr. "Vi ser meget højere effektivitet i vedvarende energi, og det giver også en eksplosion i mængderne. F.eks. er mængden af solenergi steget fra 70 til 90 GW bare fra sidste år til i år. Den kraftige vækst sender samtidig priserne ned og interessen op." Knud Erik Andersen pegede samtidig på, at stort set alle de udmeldte projekter med nye datacentre er annonceret med en ambition om at anvende grøn strøm. "Men de regulatoriske rammer i Danmark er ikke så klokkeklare. Hvordan får vi f.eks. en vindmølle i Skjern forbundet til et datacenter i Viborg uden at løbe ind i problemer i forhold til afgifter og nettariffer? Hvordan får vi løst det, så vi kan støtte den meget positive udvikling?" I Danmark har European Energy lavet den første aftale med et af de offentliggjorte datacentre om strøm fra vindmøller, hvor de første kommer i drift i 2018. "Jeg kan ikke sige, hvem vi har lavet aftalen med, men vi skal begynde at levere strøm fra 2019-2020," oplyste Knud Erik Andersen, der har næsten 800 MW ny, grøn strøm i pipelinen i 'næsten byggeklar stand' – både offshore og på land. "Så vi er sådan set klar, hvis flere datacentre har behovet, og vi bliver spurgt." Når det gælder overskudsvarmen fra datacentre har European Energy også nogle klare bud på en ambitiøs, integreret løsning. "Det er selvfølgelig et regulatorisk emne, men det kan vel ikke være rigtigt, at fornuften ikke styrer," spørger Knud Erik Andersen.  "Vores 'take' på løsning er mere teknisk – nemlig et giga-storage anlæg, som er en kombination af flere elementer: Grøn strøm fra vind og sol, som sendes ind til en by og/eller et datacenter, hvorfra overskudsvarmen fødes ind i et gigalager." Rent praktisk forestiller European Energy sig store, vandfyldte bassiner, som er relativt billige at etablere og kan virke som 'bufferlager' til relativt lagre store mængder energi. "Værdien ligger også i, at vi bruger varmepumper med grøn strøm – når den er billig eller gratis – til at hæve temperaturen i vandet yderligere til 70-80 grader. Så kan det bruges direkte i fjernvarmesystemet, og vi kan også lave sæsonlagring, så vi 'gemmer' varme til vintersæsonen," forklarer Knud Erik Andersen. "Sådan en løsning ville passe perfekt til f.eks. Odense, og den kan lagre rigtig, rigtig meget energi. Det er en forældet tankegang, at vi skal brænde noget af for at få varme – den skal vi væk fra! I stedet skal vi tænke det hele ind i en sammenhæng: Grøn strøm fra vind og sol, overskudsvarme fra datacentre og forbruget af strøm og varme hos private og virksomheder." Se video fra European Energy med præsentation af gigastorage-visionen Meget passende var næste oplæg fra netop Odense. Forretningsudviklingschef Kim Winther fra Fjernvarme Fyn fortalte om den aftale, der er indgået med Facebook om udnyttelse af overskudsvarmen fra det kommende datacenter ved Odense. "De sørger selv for VE-certificeret strøm til eget brug, og det samme gør vi med strømmen til varmepumperne," fortalte Kim Winther om den grønne strøm, der fødes ind til anlægget. Foreløbig vil overskudsvarmen kunne lune 6.900 husstande, svarende til seks pct. af varmeforbruget i Odense. Det kommer til at ske ved hjælp af det hidtil største varmepumpeanlæg i Danmark – kapaciteten oplyses ikke, men overskudsvarmen fortrænger kul fra varmesystemet, så kulanden fremover vil udgøre højst 25 pct. "Vi kunne jo godt lave mere varme om sommeren, men det kræver lagring af energien. Og vi har selv en kæmpe lagringstank på 75 mio. liter, men det svarer kun til ti timers varmeforbrug i Odense. Så det skal være et kæmpestort lager, hvis det skal give mening," påpegede Kim Winther. "Vi har landet en appelsin i turbanen, men vi har ikke endnu været aktivt ude og afsøge markedet. Jeg tør ikke sætte tal på potentialet, men vi er meget nysgerrige på, hvor det her går hen – også med den teknologiske udvikling. Vandkøling af serverne på et datacenter, vil f.eks. gøre det endnu mere interessant for os." Direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme fastslog i sit oplæg, at de nye datacentre er meget interessante for den grønne omstilling. "Vi står med en kæmpe mulighed for at omstille hele vores energisystem. Historisk er fjernvarme jo skabt af overskudsvarme fra bl.a. affaldsforbrænding og elproduktion, men noget af udfordringen bliver at bruge vores transmissionssystemer. Er der flere steder i landet, hvor man med fordel kan koble nettene sammen? For eksempel i Viborg, der ikke kan aftage varmen fra Apple i fuldt omfang, så her skal man tænke brede," påpegede Kim Mortensen. "Allerede i dag er der gode alternativer til at sætte ild til tingene. Vi kobler os selvfølgelig på diskussionen om datacentre, og for nogle projekter kan det godt lade sig gøre at udnytte overskudsvarmen, som reglerne er nu. Men under ét har vi en udfordring med, at elafgiften til at drive varmepumper skal mindst halveres, for at det hænger sammen. Politikerne er nødt til at kigge på den afgiftsstruktur, der hører en anden energiforsyning til," fastslog fjernvarmedirektøren. Kristian Brøns fra Viborg Kommune, der bl.a. har arbejdet meget med Apple-projektet pegedefra salen også på, at der skal handles nu, så man tænker datacentrene ind i den grønne omstilling. "Med overskudsvarmen fra Apple kan vi varme Viborg op mindst to gange. Så vores drøm er at lave et forbundet 'Midtjyllandsnet' for fjernvarme, hvor alle kan 'tappe ind' med overskudsvarme, f.eks. datacentre og industri," sagde Kristian Brøns, som var tæt på arbejde med at tiltrække det store datacenter. "Noget af det, vi overbeviste Apple om, var at de her i Danmark ikke bare kunne blive 100 pct. grøn, men 200 pct. grøn. Men vi skal handle og råbe op nu, for ellers ser vi en masse varmeværker skifte over til biomasse, og det vil de fortryde." Direktør Henrik Hansen fra Datacenter Industrien afrundede en interessant dag med konklusionen om, at det haster med en politisk afklaring for overskudsvarmen. "Vi står på en brændende platform, hvor der er brug for nogle hurtige beslutninger for at kunne udnytte det store potentiale. Nu må vi i fællesskab med andre brancheorganisationer tage den politiske dialog og lægge den sunde fornuft frem," fastslog Henrik Hansen. "Vi har en opgave politisk, som er ret akut, og som både vi og Dansk Fjernvarme arbejder på."