Sund fornuft i overskudsvarme giver basis for boom i datacentre

Både oplægsholdere og tilhørere gik til emnet med stor energi, da Dansk Fjernvarme i sidste uge afholdt seminaret 'Energi på Toppen - Er Danmark klar til datacentrene?'. Debatten var både lystig og livlig, men én ting kunne oplægsholderne dog blive enige om: Der er både sund fornuft, klar logik og god økonomi i at udnytte overskudsvarmen fra datacentre. Spørgsmålet er mere, hvordan det skal gøres, og hvordan fremtidens afgiftssystemer skrues sammen, så det bliver enkelt og attraktivt at udnytte varmen. Overskudsvarme i Danmark - overblik og fakta fra Dansk Fjernvarme "Hos Energinet.dk har vi analyseret, at det samfundsøkonomisk er meget gunstigt at integrere energiformerne og udnytte overskudsvarmen," lød den sammenfattende konklusion således fra CEO Peder Ø. Andreassen, Energinet.dk i det første indlæg. Han blev fulgt af partner Peter Maagøe Petersen fra konsulenthuset Viegand Maagøe, som bl.a. præsenterede en business case med et datacenter. Udfasningen af PSO-afgifter gør det endnu mere attraktivt af investere i varmepumper til udnyttelse af overskudsvarmen med 60 pct. tilskud via Energispareaftalen. "Det er et eksempel på et konkret datacenter, der selv ejer og driver varmepumper og sælger varmen til et fjernvarmeselskab. Uden PSO-afgifter falder tilbagebetalingstiden fra fire til kun 1,8 år," fortalte Peter Maagøe Petersen. Generelt mener han, at afgiften på overskudsvarme ikke betyder det store, men omvendt behøver myndighederne heller ikke frygte misbrug med såkaldt 'falsk overskudsvarme'. "Så overskudsvarmeafgift har ingen fornuft i forhold til datacentre. Det gælder jo kun hvis man f.eks. brænder billige kul af for at sælge dyr varme, så afgiften er simpelthen irrelevant for datacentre," påpegedePeter Maagøe Petersen. Han mener i øvrigt også, at udviklingen går mod mindre behov for køling i fremtiden, fordi serverne udvikles til at kunne tåle højere varme. Men generelt giver det mening af udnytte overskudsvarmen. "Varme fra datacentre kan udnyttes gratis – mod investeringer – men det skal måske drives af andre end datacentrene selv?" Præsentation fra Peter Maagøe Petersen Næste oplæg kom fra Christian Holm Christensen, der er CEO for GlobalConnect og medlem af bestyrelsen for Datacenter Industrien. Han driver Danmarks p.t. største datacenter og startede med at slå fast, at han glæder sig til højere servertemperaturer, men at der også i fremtiden bliver brug for køling. "Og overskudsvarme fylder i princippet ikke noget for os, når det kommer til stykket - jeg kunne bare godt tænke mig at give vores varme til kommunen. Men det er bare supersvært, og jeg er ikke enig i, at det er os som privat virksomhed, der skal investere i det her," anførte Christian Holm Christensen. "Vi er gode til at bygge og drive datacentre, og det er her, vi bruger vores kræfter. I Danmark har vi lavet det på den forkerte måde. Hvorfor vender vi det ikke om, tager investeringerne på det offentliges regning og giver os energifritagelse mod at stille vores overskudsvarme gratis til rådighed? Det vil kræve noget nytænkning, og det er vi helt med på - håber I også er det," lød opfordringen fra Christian Holm Christensen. Han følte sig også noget pikeret over regeringens nylige afgifts- og tilskudsanalyse med fokus på overskudsvarme. "Da jeg læste rapporten, følte jeg mig næsten som en tyv, fordi den hovedsagelig bruger plads på spørgsmålet: 'Har du falsk overskudsvarme?' Men er vi overhovedet interesseret i overskudsvarme? Nej, i virkeligheden ikke! Coop har frosne ærter, og jeg har brandvarme servere – det er dét, vi fokuserer på," lød det veloplagt fra GlobalConnect-direktøren. Præsentation fra Christian Holm Christensen Formanden for Datacenter Industrien, Sales and Marketing Director Thomas Volder fra Coromatic, var på linje med ham i vurderingen af den nye rapport. "Det bedste man kan sige om afgiftsanalysen er, at den er midlertidig," lød det med et diplomatisk glimt i øjet fra Thomas Volder. "Vi ved jo, at de her datacentre kan generere rigtigt mange job – vi skal bare have slået endnu mere hul på bylden. Og fjernvarmenettet er virkelig et af de steder, vi kan differentiere os, hvis vi får en fornuftig løsning for overskudsvarmen. Jeg håber, at det store momentum og fokus på datacentre lige nu gør, at vi kan få en løsning ret hurtigt." Præsentation fra Thomas Volder Han blev fulgt af analysechef Jesper Koch fra Grøn Energi, som konkluderede, at varmepumper er en del af løsningen. "Det er bare med at komme i gang med at sætte elafgifterne ned, for vi får i både pose og sæk," anførte Jesper Koch, som også pegede på, at fjernvarmesystemet i hvert fald er klar til datacentrene. "Fjernvarmen er altid klar – det har vi været i 100 år. Men problemet er, at uret tikker rigtigt hurtigt – ikke mindst for det grundbeløb (for varmeværkerne, red.), der forsvinder nu." Præsentation fra Jesper Koch I en række efterfølgende spørgsmål til de første indlæg blev det drøftet, om det er datacentre eller fjervarmeselskaber, der skal løfte investeringerne i at udnytte overskudsvarme. "Som situationen er nu, er det os selv hos datacentrene, fordi man skal lave det til en forretning. Det er en fair nok tankegang, at man skal lave en business case, men jeg vil meget hellere forære det væk. Så kunne fjernvarmeværkerne bare komme og hente det – de har formentlig også mulighed for at investere lidt mere langsigtet," sagde Christian Holm Christensen. En tilhører i salen spurgte opfølgende, om det da ikke var en god forretning? "For mig er det ikke specielt værdiskabende - det er bare bøvl," replicerede GlobalConnect-direktøren. "Det er kendetegnende, at rapporten bruger tre fjerdedele af pladsen på at beskrive falsk overskudsvarme – jeg kan se en hær af kontrollanter for mig, og de kan jo ikke gå uledsaget rundt i vores centre. Og jeg er jo ikke sat i verden for at levere overskudsvarme, men datacenter-service." Derefter blev det drøftet, hvilken garanti, fjernvarmeselskaberne ville have for levering af varme i måske 10-15 år frem, så der kunne investeres ud fra det. "For vores medlemmer er der jo to muligheder : Producere eller købe varmen. Det handler om at have sikkerheden, som det siges. Man kan jo ikke basere hele varmesystemet på en virksomhed, som måske kan gå konkurs," opsummerede dagens vært og ordstyrer, direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme. "De barrierer er vi nødt til at have kigget på – er de indrettet til den fremtid, vi kigger ind i?" Derefter fik afdelingschef Kristoffer Böttzauw fra Energi- Forsynings- og Klimaministeriet lejlighed til at forklare – og forsvare – regeringens rapport og dens anbefalinger. "Generelt anbefaler analysen en forsimpling af reglerne. De er ikke altid helt lette at forstå, hverken for virksomheder eller myndighederne. Vi skal have korrekte og mere lempelige energiafgifter, som er med til at fremme udnyttelse af overskudsvarme – det kommer der mere om i delanalyse 4 til sommer," forklarede Kristoffer Böttzauw. "Vi må prøve at gøre det lettere for dem, der ønsker at udnytte overskudsvarmen. Hvis vi samtidig får gjort noget ved elafgiften, ligger der et pænt potentiale, vi kan udnytte." Præsentation fra Kristoffer Böttzauw I den afsluttende paneldebat nåede man vidt omkring – også for overskudsvarme generelt med et eksempel fra en stor kartoffelmelsfabrik i Brande. Regeringens analyse fik også mere kritik med på vejen. "Det er en noget influenzaramt rapport, ministeriet er kommet med – den ligger ikke tæt på den virkelighed, vi kender. Og hvis den står til troende, så tror jeg ikke, vi får meget ekstern anvendelse af overskudsvarme," lød kritikken fra branchedirektør Troels Ranis, DI Energi. "Forslagene i analysen slår en pæl i hjertet på den eksterne udnyttelse af overskudsvarme. Der skal være incitament til at aflevere varmen og ikke en stramning af reglerne," påpegede han. En tilhører i salen spurgte formanden for Datacenter Industrien, om udnyttelse af overskudsvarmen er en faktor i tiltrækning af nye datacentre? "Ja, det er en del af det grønne image og miljøfortællingen fra de udenlandske investorer, at overskudsvarmen også kan anvendes fornuftigt," fastslog Thomas Volder.