Stærke bud på bæredygtige datacentre ved Data Centers Denmark-konference

Både oplægsholderne og debatten nåede vidt omkring med et glimt i øjet – lige fra ‘skurkeroller’ over ‘elektricitets-racisme’ og til ‘hemmelig sovs’. Men fokus var klart hele dagen igennem: Bæredygtighed kan sagtens forenes med datacentre, og der var masser af interessante bud på fremtiden.

Konferencen Data Centers Denmark i UN City, København, havde samlet en perlerække af oplægsholdere fra hele den internationale datacenterindustri og ikke færre end 285 tilmeldte deltagere. De fik en interessant dag med masser af input og networking, og fra deltagerne hørte vi kun rosende ord om arrangement og indhold – tak for det!

Konferencen var arrangeret af Datacenter Industrien i samarbejde med UNEP-DTU Partnership, og det overordnede tema var udvikling og drift af bæredygtige datacentre.
Et stort emne med mange facetter og mange udfordringer i en nutid og fremtid, som bliver stadig mere bevidst om den globale klimaudfordring.

“De store hyperscale centre er meget mere energieffektive, end de centre, de erstatter,” fastslog director John M. Christensen fra UNEP-DTU Partnership i sin velkomst.

“Men spørgsmålet er, om vi også kan arbejde med efterspørgselssiden. Min datter havde f.eks. aldrig tænkt over, om et tweet er CO2-fri, og hun fik helt dårlig samvittighed, da jeg fortalte om det. De unge må opdrages til at vide, at nogle af de her data altså ikke er gratis, og man kan gøre mange ting selv, men hvis man starter med at prædike til resten af verden, risikerer man at tabe.”

Men meget tyder på, at vi sagtens kan bruge data med grøn samvittighed – også i en fremtid, hvor forbruget stiger endnu mere.

“Vi har forpligtet os til at bruge 100 pct. vedvarende energi i 2020 – og det mål er en del af et større projekt med at reducere vores CO2-aftryk med 75 pct. i 2020,” lød det f.eks. fra Vince Van Son, director for Energy and Infrastructure hos Facebook.

For 2018 var målet for Facebook 50 pct. vedvarende energi, men man nåede op på 75 pct., så man er allerede godt på vej mod 100 pct. grøn energi.

“PPA’er (power purchase agreement) er et vigtigt værktøj for os, og ofte er de også afgørende for at få nye VE-projekter til at lykkes uden omkostninger for samfundet,” fortalte Vince Van Son.

For at illustrere væksten – og udfordringen med grøn energi – kunne han oplyse, at Facebook p.t. har flere datacentre under konstruktion end i drift! Men koncernens forbrug af sol- og vindenergi er også kraftigt stigende. Det gælder f.eks. den aftale, der fornylig er lavet om grøn strøm fra norske vindmøller til det nye datacenter i Odense.

“Vi finansierer produktion og tilslutning til nettet – og dermed støtter vi bl.a. Danmarks mål om mere grøn strøm fra havvindmøller. Og alle vore grønne investeringer er helt frivillige og uafhængige af offentlig støtte,” fastslog Facebook-direktøren.

“Virksomhedernes indkøb af vedvarende energi hjælper helt klart til lavere omkostninger for alle forbrugere. Og vores handlinger på området hjælper med at fjerne barrierer og inspirere andre,” påpegede Vince Van Son.

Dagens første paneldebat havde deltagelse af repræsentanter for både Microsoft og Google, og moderator Susanna Kass fra Stanford University spurgte bl.a. om deres tilgang til ansvarligt forbrug.

“Der sker noget markant i menneskeheden lige nu,  hvor vi gennemgår en ny industriel revolution, og i centrum for dét står datacentrene. Tænk på de gamle traditionelle fabrikker med røg ud af skorstenene – vi kan se, hvad der skete fortiden, og tænke bæredygtighed ind fra begyndelsen,” påpegede Sean James, Head of Energy Research hos Microsoft.

IT-giganten besluttede tilbage i 2007 at bygge sine egen datacentre. Større skala giver generelt mere energieffektiv drift, og Microsoft arbejder meget med udvikling – f.eks. vandkøling af serverne – og bruger selv PPA’er til indkøb af grøn strøm.

“Jeg er meget stolt af datacentrenes engagement i vedvarende energi. Ingen pålægger os at gøre det, men vi gør det frivilligt og meget dedikeret. Og alle, der tager en hvilken som helst beslutning hos os i Microsoft, kan straks se CO2-aftrykket i deres eget regnskab – hvad enten det handler om et byggeprojekt eller f.eks. en rejse til Europa,” fortalte Sean James.

Hos Google arbejder man lige så målrettet mod at nå op på 100 pct. vedvarende energi i sine datacentre.

“Vi skal jo også være repræsenteret i andre regioner, hvor der er varmere klima og ikke samme adgang til vedvarende energi. Så vi kan ikke garantere, at vores datacentre i de områder bruger grøn energi 24/7, men det er vores langsigtede mål,” understregede Alaa Salama, Program Manger for Data Center Sustainability hos Google.

“I Finland er vi oppe på omkring 99 pct. grøn energi, mens det f.eks. i Iowa er en anden historie. Vi kigger også på onsite el-produktion, og vi har f.eks. i Belgien 10.000 solpaneler på datacentrets grund, men det rækker desværre kun til tre pct. af forbruget. Vi fortsætter med at investere i vedvarende energi og ny udvikling – hvert site har sine specielle forhold og hver sin tilgang til at nå målet på 100 pct.”

Efter de indledende oplæg og debatter i plenum blev konferencen delt op i to spor for at give plads til de mange interessante temaer, bl.a. om datacentrenes rolle i fremtidens energisystemer.

I en af paneldebatterne pegede adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi f.eks. på, at datacentre kan bidrage i forhold til afbalanceringen af vedvarende energi.

“Kan I hjælpe os med at gøre forbruget mere fleksibelt, så vi kan investere mindre i net og backup. Hvis industrien viser, at den kan levere fleksibilitet, vil det være meget værd – også i forhold til lagring af energi, så vi kan fjerne noget af den kostbare efterspørgsel i spidsbelastning,” sagde Lars Aagaard, der også gav en stikpille til den politiske tilgang.

“Jeg kan ikke lide politikere, der lancerer ‘elektricitets-racisme’. Men det gør de for nogle af de store elforbrugere, som åbenbart skal betale en højere præmie, end storforbrugere der bruger traditionelle energikilder. Datacentre er en global industri, som bør komme til vores land, hvis de finder det attraktivt, og så skal de selvfølgelig betale for deres eget forbrug af elektricitet og evt. udbygning af nettet. Og når vi f.eks. har et mål om en vis VE-andel – så skal vi have højere produktion, når forbruget går op. Men problemet er ikke datacentrene
– det er, at målet ikke er særlig intelligent, og vi skulle virkelig gå efter at få drevet datacentrene, hvor det er mest effektivt! Jeg ville hellere acceptere en lavere VE-andel i Danmark, hvis den globale CO2 udledning gik ned,” fastslog Lars Aagaard.

En anden paneldeltager, executive vice president Mark Augustenborg Ødum fra Better Energy, ser også flere muligheder end trusler i udviklingen.

“Digitalisering, e-mobility m.m. vil kræve langt mere data i fremtiden, og det kræver alt sammen mere energi. Men vi har et unikt energimiks i Danmark, hvor vi bare har brug for mere infrastruktur til at balancere de forskellige energiformer. Vi har en unik mulighed for at skabe et power hub i Norden, fordi vi har de forskellige energiformer kombineret i én region, og vi har mulighed for at sætte en standard,” sagde Mark Ødum.

Adm. direktør Knud Erik Andersen fra European Energy – som blandt meget andet også er involveret i energiaftaler med datacentre – var på linje med ham.

“Vi beder ikke om tilskud – vi beder bare om en infrastruktur, vi kan koble os på. Datacentre har været frontløbere for PPA’er, og vi ser nu anden bølge, hvor mellemstore virksomheder følger efter. I hele udviklingen af det her, har datacentre været med til at skabe markedet,” fastslog Knud Erik Andersen, hvis virksomhed lavede den første PPA for fire år siden.

“Det var drevet af subsidier og garanteret af regeringen. Nu er det standard samt på kommercielle vilkår uden politisk involvering, og det bør samfundet også tænke på.”

Dagens program bød på en bred palette af interessante temaer indenfor bæredygtige datacentre – f.eks. også hvordan man designer, bygger og driver dem mere miljøvenligt. Her kom ‘den hemmelige sovs’ ind i debatten som et billede på, at der kan optimeres med mere videndelen og industrialisering i byggeprocessen, f.eks. med modultankegang.

“For datacentre er det vigtigt at lave det til en cirkulær industri, hvor vi f.eks. også genbruger materialer og laver mere standardisering med mindre forbrug af ressourcer. Mange af de datacentre, vi bygger nu, skal jo højst sandsynligt have en opgradering igen om fem-ti år,” påpegede director John Sommer fra MT Højgaard.

Andre oplæg handlede om efterspørgslen og mulighederne, der følger med de nye, internationale dataforbindelser.

“Jeg vil have datacenterindustrien til at bruge Norden som næste skridt i deres udbygning med de stabile forbindelser, vi kan tilbyde,” sagde f.eks. stifter og formand Peder Nærbø, Bulk Infrastructure.

Han har senest taget første spadestik til et nyt co-location datacenter i Esbjerg, som bl.a. bliver forbundet med det kommende atlantiske Havfrue-kabel, som Bulk også er partner i.

“Om to-tre år har vi tre spritnye kabler, der lander på stranden ved Esbjerg. Og vi mener, at Norden bliver fremtidens maskinrum for datacenterbranchen med adskillige forbindelser, så vi skal bare sørge for at åbne potentialet,” lød det fra Peder Nærbø.

Og skulle man være i tvivl om tempoet i væksten, kunne man bare lytte til Susanna Kass fra Stanford University. Hun gav et tankevækkende indblik i en meget nær fremtid for smart cities over hele kloden. “Fremtidens datacentre er ikke designet for nogen af os – de er slet ikke beregnet til mennesker. I 2030 vil vi have 43 megabyer på kloden med mere end 10 mio. indbyggere. Og i gennemsnit har folk allerede nu syv enheder, der er forbundet til nettet, mens tallet er  endnu højere i Asien,” fortalte Susanna Kass på basis af FN’s World Urbanization Prospects.

“Allerede i 2020 vil antallet af ‘machine users’ på nettet have passeret 50 mia. enheder – og det er jo altså om meget få måneder. Så vær ydmyg med udviklingen – you don’t know, what you don’t know…”