Highlights fra hi messen: Kurs mod bæredygtigt datacentre i Danmark

Webreportage fra DDI paneldebat med bl.a. Google på HI Messen.

Hvilke konkurrencemæssige fordele på vejen mod bæredygtige datacentre har Danmark? Og er vi på ret kurs med udviklingen?

Det var de to enkle, men svære hovedspørgsmål for en paneldebat, som Datacenter Industrien satte i scene på HI Messen i Herning. Her skulle Vice President for Data Center Advanced Technology Innovation, Jens Peter Clausen fra Googles hovedkvarter i Californien, levere svarene sammen med adm. direktør Peder Bank, Interxion, og adm. direktør André Eriksen, Asetek.

Facilitatoren for foreningens debatter på HI Messen, direktør Henrik Hansen fra Datacenter Industrien, gik lige til sagen uden indledende oplæg med spørgsmålet, om vi er på rette vej?

“For industrien som helhed er vi helt klart på rette vej. Siden 2010 er datamængden 30-doblet – og vi bruger samme mængde elektricitet målt på branchen som helhed,” påpegede Peder Bank.

“Internt har vi gjort, hvad vi kan, men de lavthængende frugter er plukket. Nu har vi brug for større pres fra kunderne og samfundet for at komme videre. Vi driver jo forretning og producerer dybest set, hvad der efterspørges, så større efterspørgsel efter CO2-fri data ville hjælpe. Og så vil jeg gerne se en mere klar definition af, hvad CO2-fri egentlig betyder i vores branche – jeg blev f.eks. overrasket over, at udnyttelse af overskudsvarme ikke tæller i CO2-regnskabet.”

Set fra Googles globale perspektiv handler det om løbende at investere i mere grøn strøm.

“Det bedste, vi kan gøre, er at tilføre mere vedvarende energi til systemet – hos Google har vi indtil videre tilført 6 GW globalt. Vi vil ikke bare kompensere vores eget forbrug, men være foran forbrugskurven,” fastslog Jens Peter Clausen, og pegede på, at det også skal ske i lande, der har en knapt så grøn profil som på vores breddegrader.

“Hvis vi fortsætter med at tilføre nye PPA’er i f.eks. Taiwan, bliver det samlede billede jo også grønnere her. I Taiwan har vi lang vej endnu, for her er brug for mere grøn energi. Det skal vi alle investere i – ikke bare Google.”

Som navnet antyder, er Jens Peter Clausen pæredansk, så han har et særligt kendskab til Danmark, selvom han arbejder på globalt plan hos Google.

“I Danmark er vi helt klart på rette vej. Vores nye datacenter i Fredericia har indgået aftaler om 170 MW grøn strøm, og vi har foreløbig nået 90 pct. andel, når vi måler det helt ned på timebasis. Vores ambition er 100 pct. vedvarende energi time for time, men de sidste 10 pct. er virkelige svære,” erkendte Google-direktøren.

“Når vi driver datacentre, er vi nødt til at være 99,9999 pct. stabile i driften, men desværre er stabiliteten på verdensplan garanteret af 20 GW dieselgeneratorer. I Danmark må vi ikke længere installere den slags, og det er fint, for så skal vi spidse blyanten og finde andre løsninger.”

Hos Asetek ser direktøren med bekymring på udviklingen på nogle af de områder, hvor datamængderne stiger voldsomt.

“Når det gælder kryptomining og streaming, eksploderer dataforbruget – og hvor kommer strømmen fra? I Norden er vi foran, men andre steder i verden – f.eks. i Kina – trækker det i den anden retning. Mængden af data overstiger mængden af grøn strøm, de kan producere,” advarede André Eriksen.

Panelet blev bl.a. også spurgt, om man føler medansvar for at få hele industrien på rette vej?

“Vores filosofi er, at når vi starter med at bevæge os, vil industrien følge efter. Der er allerede 250 virksomheder i branchen, der har samme mål som os nu, og vi prøver at påvirke, hvor vi kan – også hos leverandørerne,” sagde Jens Peter Clausen.

Han fik fuld opbakning fra Interxions side.

“Det er spot on vores holdning. Vi putter vores viden og erfaring i vægtskålen, og vi skal prøve at gøre det nemt for forbrugerne ved at definere fælles standarder, så man kan se, hvem der opfylder dem eller ej. Dermed giver vi muligheden for at vælge den rette løsning – og kunderne i næste generation vil overhovedet ikke acceptere nogen sorte løsninger. Det skal være grønt eller ingen film,” lød spådommen fra Peder Bank om fremtidens krav til bæredygtig streaming.

Set fra Aseteks side skal de centrale leverandører til branchen også tage ansvar.

“En af udfordringerne ved at få det op på højere niveau er at få OEM-leverandører af servere til at forstå det her. Når jeg mødes med dem og bringer de her temaer op, så ruller de nogle gange med øjnene. De tænker mere på, hvordan de kan flytte nogle flere kasser,” lød det med et svirp fra André Eriksen.

“Højere effektivitet skal designes ind fra starten i et datacenter. Men mange OEM leverandører afviser at gøre det, for så kan de ikke lave business as usual.”

Her måtte Google-direktøren lige bryde ind og give en kommentar med et glimt i øjet.

“For the record: Jeg skal altså mødes med ham senere, og så skal vi snakke lidt om det her,” lød det fra Jens Peter Clausen.

“Men vi har et større og bredere ansvar end bare emissioner – vi opererer jo f.eks. også i områder, hvor der ikke er så god adgang til vand. Så vi skal også tænke over, hvad vi ellers forbruger, når vi f.eks. køler vores datacentre ned.”

Panelet drøftede også, om mere regulering er vejen frem mod det grønne datacenter. Og dagens sidste spørgsmål fra Henrik Hansen var, om klimakrav fra kunderne er på vej til at overhale den offentlige regulering?

“Ja! Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi laver forretning, så vi arbejder med det her for at beskytte den – og klimaet. Hvis klimaindsats går hånd i hånd med pengene, er det fint for mig, og vi forudser større grøn efterspørgsel fra kunderne,” lød det uden tøven fra Peder Bank.

Hos Google mener man ikke, at kunderne kan drive udviklingen alene.

“Vi tror på brugerne, men vi har brug for at hjælpe dem. Det skal være nemt at tage det grønne valg, for ellers styrer pengene. Vi har et ansvar for at vise lederskab og sætte barren højere end brugerne gør,” lød holdningen fra Jens Peder Clausen.

Asetek-direktøren stod for samme holdning – på den tørre, nordjyske måde.

“Jeg tror ikke just, det var slutbrugerne,  der forlangte katalysatorer og partikelfiltre i biler i sin tid. Hvis vi skal vente på slutbrugerne, kommer vi langt efter 2030, inden vi er i mål,” lød debattens sidste kommentar fra André Eriksen.