FMS slår dørene op til nyt datacenter

Datacenter Industrien • Sep 01, 2021

Share

Fredericia Maskinmesterskole (FMS) inviterede i sidste uge til indvielse af datacenter til undervisningsbrug, og til arrangementet blev der holdt fire taler om betydningen og glæden ved stiftelsen af datacenteret.

Rektor på Fredericia Maskinmesterskole, Jens Færgemand Mikkelsen, startede med at byde velkommen, og derefter var der korte taler fra henholdsvis Arnth B. Nielsen (DataCenterGruppen), en repræsentant fra Google samt Fredericias borgmester, Steen Wrist.

Det var med stor glæde, at FMS inviterede til indvielse af deres nye datacenter på afdelingen i Fredericia, selvom at det sker med et års forsinkelse grundet corona-krisen.

Ovenstående aktører var alle sammen enige om, at opbyggelsen af et minidatacenter til undervisningsbrug i samarbejde med leverandører fra datacenterindustrien er helt unikt. Derudover var der et fokus på, at Fredericia Maskinmesterskole har sat sig selv på danmarkskortet, som de første, der målretter en videregående uddannelse til drift af datacentre.

Det var en rigtig stor dag for uddannelsescenteret, da de har fået redskaber til at lære de studerende, hvad et datacenter er, og hvordan man bruger det. Generelt er det en svær branche at komme ind på, fordi der er en masse sikkerhed og data på spil, så det kan være vanskeligt at opleve et datacenter uden mange forbehold.

– Det er et stort skulderklap, som vi har fået igennem opbakning og anerkendelse fra sponsorere, samarbejdspartnere og kommunen. Vi skal bruge det her til vores studerende, og at vi så finder ud af, at vi er nogle af de første på markedet, er bare bonus, siger rektor på Fredericia Maskinmesterskole, Jens Færgemand Mikkelsen og uddyber:

– det er en rigtig god historie. Vi har glædet os, og vi har også planlagt det før, så det er dejligt at få indvielsen afviklet. Det er fantastisk, udtrykker han.

Ud over at opbevare data kan et datacenter være et større eller mindre højteknologisk kompleks: En masse energi kommer ind, og en masse energi sendes ud igen. Energi skal lagres i store batterier, serverrum skal afkøles, og den overskydende varme fra anlægget skal gerne anvendes, så den ikke går til spilde. For eksempel bliver overskudsvarme fra de store datacentre flere steder sendt videre som fjernvarme og kommer derved lokalområdet til gode. Maskinmesteren har de faglige kompetencer til at føre tilsyn med denne type anlæg og have ansvaret for daglig drift og vedligehold.

– Samarbejdet med Google har skudt en udvikling i gang og medført nogle muligheder, som vi ellers ikke havde fået, udtaler jens Færgemand Mikkelsen og fortsætter:

– Google har været en fantastisk partner, som har stolet på, at vi kunne løfte opgaven, så de roligt kunne støtte vores arbejde med at skaffe mere af den arbejdskraft, som datacenterbranchen mangler. De har desuden været rigtig gode sparringspartnere og har faciliteret netværk til uddannelsesinstitutioner i Europa, som vi nu samarbejder med om uddannelser til branchen. Hele processen har virkelig givet os et løft ind i fremtiden og ud i verden.”

By Datacenter Industrien 15 Sep, 2021
PRESSEMEDDELELSE Datacenter Industrien starter certificering af datacentres miljøpåvirkning. Initiativet kommer efter en årrække med stor vækst i antallet af og størrelsen på datacentre i Danmark. Certificeringen skal sikre gennemskuelighed og dermed øge efterspørgsel på grøn IT – og udvikling af mere bæredygtige datacentre. Danmark er for alvor blevet et datacenterland, hvor antallet og størrelsen på […]

Back to news

Contact us

Merima Dzanic

Head of Strategy & Operations

Kurt Henriksen

Advisor, Communications and Public Relations

Christine Kjær Jacobsen

Marketing & Communication Manager

Share by: