EUs energidirektiv i fokus på netværksmøde

Gode drøftelser, gode spørgsmål og en stor appetit på flere svar var en central del af menuen for Datacenter Industriens medlemsmøde 28. november hos MT Højgaard i Søborg ved København.

Hovedretten var en gennemgang af EUs nye Energy Directive, som også rummer en række krav til datacentre.

Efter en kort introduktion om arbejdet med byggeri af grønne datacentre fra dagens vært, MT Højgaard, fik de omkring 60 deltagere en gennemgang af de relevante artikler i det nye EU-direktiv. Eero Lindqvist fra FDCA – Finnish Data Center Association – er egentlig gået på pension, men han har brugt de seneste par år på at sætte sig grundigt ind i de kommende regler og tankerne bag.

EUs Energy Directive er et kæmpe kompleks af regler med 40 artikler fordelt på syv kapitler og 17 annex'er – et materiale på omkring 250 sider. Reglerne er bredt møntet på industrien og store energiforbrugere generelt, så der er meget materiale at forholde sig til – også for de nationale politikere, der skal udmønte dem.

"Datacentre er kun en lille del af en virkelig stor pakke. Derfor er det vigtigt, vi sørger for, at datacentre og deres forhold også får opmærksomhed hos de nationale lovgivere," fastlog Eero Lindqvist i sin indledning.

Direktivet trådte i kraft 10. oktober og EUs medlemslande har nu to år til at implementere det i national lovgivning. Visse krav gælder dog tidligere – ikke mindst pligten til at offentliggøre forskellig rapportering for datacentre, hvor der er deadline allerede 15. maj 2024. Der har været lidt forvirring om, hvorvidt denne del krævede ny lovgivning – som i så ville tage et års tid – og dermed ville kravet først gælde fra engang i 2025.

"Men mine kontakter fortæller, at det netop nu er ændret: Hvis deadline for indrapportering ikke overholdes, vil det koste medlemsstaterne bøder i million euro-klassen," oplyste Eero Lindqvist.

Kravene til indrapportering fremgår af direktivets Artikel 12, som er det eneste, der udelukkende omhandler datacentre.

"Det er den mest interessante artikel, men det er også den, der er 'the real pain'. Teksten er desuden inkonsistent i sine formuleringer. Den siger eksempelvis i punkt 1, at datacentrene skal gøres deres indrapportering 'offentlig tilgængelig', men specificerer ikke hvordan. Og i punkt 3 fastslås det, at Kommissionen skal etablere en fælleseuropæisk database i overensstemmelse med punkt 1. Her er simpelthen et 'missing link' i direktivet, for hvordan skal de indrapporterede data komme ind i den database," spørger Eero Lindqvist.

Spørgelysten fra medlemmerne var stor – også da direktivet senere på dagen blev gennemgået ved et fællesnordisk bestyrelsesmøde for de nordiske brancheforeninger for datacentre.

Men de fleste forespørgsler hørte til kategorien af såkaldt 'gode spørgsmål' – forstået på den måde, at det ikke er muligt at give et klart svar endnu, heller ikke for en ekspert på området.

Det gælder bl.a. kravet i Artikel 26 om overskudsvarme. Hvis et datacenter overstiger en kapacitet på 1 MW, er der krav om udnyttelse af overskudsvarmen – medmindre man kan bevise, at det ikke er 'teknisk eller økonomisk gennemførligt'.

"Det betyder, at bevisbyrden for en sådan undtagelse ligger hos datacentret. Men hvad så, hvis fjernevarmesystemet ikke er klar? Så kan man vel sige, at der ikke er et sted at afsætte varmen – men jeg ved det ikke, for det bliver op til de nationale myndigheder at vurdere," lød erkendelsen fra Eero Lindqvist.

Et andet stort tvivlsspørgsmål gælder indberetning af en række KPI'er, som EU vil have fra datacentrene. Det gælder også visse oplysninger om produktivitet og datafunktioner på serverne.

"Det bliver en hård nød at knække for eksempelvis co-location datacentre. Det bliver co-los ansvar at få disse data fra kunderne og indrapportere dem, men det er endnu et gråt område," påpegede den finske ekspert.

Hvis kunden opfatter sine oplysninger som konkurrencefølsomme, vil der dog blive åbnet for indberetning via en neutral tredjepart. Men generelt åbner dette indberetningskrav for en række dilemmaer i forholdet mellem datacenter og kunde. Det blev diskuteret livligt af medlemmerne på netværksmødet og senere på dagen blandt de nordiske bestyrelser.



På nordisk plan vil man nu arbejde videre med at klarlægge krav og muligheder. Ikke mindst i forhold til det vitale behov for at klæde de nationale lovgivere bedst muligt på til at implementere EU-direktivet, så det også kan fungere i praksis.