Næste store databølge fra AI-revolutionen, ny EU-lovgivning for energieffektivitet, udnyttelse af datacentres backupsystemer i elnettet og mere fleksible forventninger til dataadgang. Det var fire af de store samtaleemner på årets udgave af Data Centers Denmark.
Og alle fire emner er tæt forbundne til det overordnede tema om bæredygtighed, der prægede konferencen den 23. maj på Copenhagen Marriott Hotel. Med over 360 tilmeldinger blev der igen sat rekord, og deltagerne kunne vælge fra et omfattende program med et internationalt felt af indlægsholdere. Det fører for vidt at komme ind på dem alle, men her følger nogle udvalgte nedslag i programmet.
Aftenen før havde de flest deltagere tyvstartet med DDI Awards, der hyldede de bedste aktører indenfor seks kategorier, og dagen startede med et bredt kig på fremtiden.
I sin velkomst mindede direktør Henrik Hansen fra Datacenter Industrien om, at branchen hele tiden skal optimere i den grønne retning.
"Hvordan kan vi fortsætte rejsen – kan vi gøre det selv? Det mener jeg ikke, så vi må se os om efter parterne både indenfor og udenfor branchen," lød opfordringen.
"Nu starter vi med et kig i krystalkuglen, og hvem kan gøre det bedre end en fremtidsforsker," sagde Henrik Hansen og gav ordet til Sofie Hvidtved, seniorrådgiver ved den uafhængige tænketank Instituttet for Fremtidsforskning.
Hun leverede et stærkt indlæg med en overordnet tilgang, som flere andre oplægsholdere refererede til i dagens løb og lagde ud med at udfordre en myte:
"Hvor mange af jer tror, at metaverse er død nu? Jeg tror, der er nogle misforståelser om, hvad metaverse egentlig er. Vi kommer til at have vores digitale interface integreret i miljøet omkring os – det handler ikke bare om at gå ind i en virtuel verden med VR-briller på," påpegede Sofie Hvidtved med afsæt i nogle videoer om de mange muligheder.
"Hvad vi glemmer, når folk kalder metaverset for dødt, er den langsigtede effekt. Konsulenthuset Gartner siger f.eks., at det tager ti år at køre den slags her gennem udviklingsprocessen," sagde hun og definerede metaverse som "sømløs konvertering" mellem vores fysiske og digitale liv.
"Men vi ser også allerede nu eksempler på to GPT'ere, der taler med hinanden – uden mennesker involveret. Vi kommer til at se computere generere en masse data, som kun er beregnet for andre computere, men det er jo godt for jer i branchen," lød det med et glimt i øjet.
"Derfor er det vigtigt med et ansvarligt fokus på etisk behandling af data – det bliver også et vigtigt område med den udvikling, der kommer," understregede Sofie Hvidtved.
Ansvarligt fokus var også et nøglebegreb i oplægget fra seniorrådgiver Lars Grindsted fra Energistyrelsen. Her ser man med lidt blandede følelser på den elektrificering af samfundet, der er basal for den grønne omstilling.
"En Viegand Maagøe-rapport fra 2022 viser, at mere eller mindre hele industriens brug af fossiler kan flyttes til elektrificering. Men det giver selvfølgelig et væsentligt højere elforbrug, der vil stresse systemet yderligere," fastslog Lars Grindsted og fulgte op med en bøn til branchen.
"Datacentre skal være fleksible kunder og fortsat holde fokus på et nedbringe elforbruget med endnu bedre energistyring og uddannelse. I kan måske også overveje at hæve temperaturen i jeres servere og køle lidt mindre, end det anbefales, så I sparer en masse energi? Måske kunne I gøre det i bestemte perioder? Og hvad nu hvis data ikke er tilgængelig for alle hele tiden? Hvad nu hvis jeg som person skulle 'bestille' data – og så skulle vente f.eks. ti minutter? Det er måske en mulighed at overveje - i det mindste for nogle typer data," lød forslaget fra Lars Grindsted.
Det sidste var et tema, som flere vendte tilbage til i dagens løb – og det gør vi også til sidst.
Den kommende EU-lovgivning om energieffektivitet i datacentre var selvfølgelig også med i mange oplæg, og temaet var rammen for dagens første paneldebat. Her kunne EU Kommissionens Senior Expert Paolo Bertoldi fortælle mere om arbejdet med det nye direktiv, hvor kommissionens tilgang er, hvad han kalder 'soft legislation'.
"Klimakrisen er her, og energipriserne vil kun stige, så det giver jo masser af mening at indfri klimamålene – det er jo også i jeres interesse, men det er udfordrende," medgav Paolo Bertoldi.
"Jeres forretninger vil kun vokse – vi skal jo alle bruge mere data. Så det er godt nyt, men det andet punkt er, at EU har 27 medlemslande. Her i Danmark har I et godt klima for datacentre og en meget aktiv regering på klimaområdet, så I er i en god situation for at understøtte udviklingen. Men i Sydeuropa er situationen anderledes, så derfor har vi brug for lovgivning for at få bevægelse i tingene."
Men hvordan – og hvor hårdt – skal lovens lange arm skubbe til udviklingen? Det diskuterede panelet, hvor de fleste talte for en afbalanceret indblanding, så industrien selv tager føring.
"Jeg tror fuldhjertet på, at regeringer ikke er driver for det her – det skal være den private sektor," sagde Vice President Marc Garner, Schneider Electric og uddybede senere:
"Selvreguleringen vil komme på bagkant af energikrisen, og den vil drive markante ændringer i, hvordan vi designer, bygger og driver datacentre."
Den holdning blev bakket op af Lex Coors, Chief Data Center Officer hos Digital Realty
"Vi er dybt engageret i, hvordan vi interagerer med lovgivningen – bl.a. via den europæiske datacenterforening. Og vi prøver at bløde lovgiverne lidt op, for vi tror på, at vi selv kan løse det bedre. Vi har en god chance for at nå målene, og vi har en dynamisk tilgang, som er bedre end en mere stiv lovgivning. Ingen kan gemme sig længere, og den bedste vej frem er nok blød lovgivning, hvor vi selv kan sørge for at holde bolden rullende," lød det fra Lex Coors.
På den tekniske front er FFR en forkortelse, som mange i datacenterbranchen bør interessere sig noget mere for. Fast Frequency Reserves betegner den backup, som ethvert større elnet har brug for at kunne trække på, hvis frekvensen pludselig daler ned under de normale 50 Hz. Behovet bliver større, jo mere sol- og vindenergi, der kobles på elnettet, og det har udviklet et marked, hvor datacentrene også kan spille en rolle.
"Det er en måde, hvor vi også kan give noget tilbage til samfundet. Vores UPS (nødstrømsanlæg) bruges jo meget sjældent på grund af vores stabile elnet i Norden, så det er også en god måde at teste sin backup på. Desuden giver det også en ekstra omsætning at byde ind på FFR-markedet," fortalte Global Sector Lead Michael Holm, Telia Helsinki Data Center.
Her har man ladet selskabet Fortum sælge sin 6 MW backup kapacitet på markedspladsen for Finlands statslige netselskab, Fingrid. Hvis frekvensen på nettet falder, omkobles strømforsyningen til Telias servere automatisk i løbet af 0,7 sekund.
"Det går meget hurtigt – det er jo derfor, det hedder FFR – og det er en af fordelene ved at køre batteribackup. Når det sker, slår vi over på vores UPS, mens de 6 MW, vi normalt trækker, frigives til nettet, og efter typisk fem-seks sekunder er vi tilbage på nettet," forklarede Michael Holm.
"Og det er ikke noget, der sker i fremtiden – det er allerede i gang, men bortset fra Norden, UK og et par andre lande kender man det ikke i resten af verden."
Michael Holm understreger, at betalingen aldrig vil kunne finansiere et UPS-anlæg, men han sammenligner det med at få en vis betaling for overskudsvarme. Prisen for at stille FFR-kapacitet til rådighed sker ud fra en markedspris, man kan slå op på nettet:
I det efterfølgende oplæg slog Halvor Bjerke, CEO Nordics hos Stack EMEA også til lyd for at interessere sig mere for området.
"Hos Stack bruger vi FFR i Sverige og Norge – vi gør det ikke i Danmark endnu, men det vil vi også komme til. Og man styrer det vel at mærke selv – man er ikke ude af kontrol – så det vil jeg anbefale til alle. Man stopper sådan set bare med at lade sine batterier i en kort periode," lød det beroligende fra Halvor Bjerke til dem, der måtte bekymre sig om at gamble med sin strømforsyning.
"Elnettet i Norden er så stabilt, at det stort set aldrig er nede. Elnettet i Norge er jo en Ferrari, der holder i tomgang – den er ikke engang sat i gear! Så vi kan være en del af løsningen, og det er en del af vores bæredygtige budskab, som politikerne endnu ikke har forstået."
I en senere paneldebat om datacentre som aktive medspillere på elnettet lød der også en opfordring fra Energinet om at se på mulighederne.
"Hvis man vil tjene penge her, er det godt kende markedet. Her er potentiel indtjening, så prøv at kigge lidt på, hvilke services, vi køber ind og se, om noget af det passer i jeres setup. Jeg ser meget gerne, at det her marked bliver mere likvidt – også for at få priserne ned. Grundlæggende skal man forstå de tekniske krav, og så kan man beslutte, om man vil investere i at blive en del af det," lød invitationen fra Senior Director Bjarne Brendstrup fra Energinet.
Der var dog også en vis skepsis i panelet fra Data Center Director Anders Frich Mathiesen, Global Connect – selvom han også medgav at tilhøre 'en konservativ branche'.
"Men vi skal stadig forklare det her for vores kunder, hvis vi gør det. Jeg har jo f.eks. dedikerede kontrakter med dem alle, der præcist siger, hvad de kan bruge – så hvis jeg skal det her, skal jeg sætte mig ned med alle 1200 kunder og spørge, om de er okay med det," påpegede Anders Frich Mathiesen.
"Det er altså nemmere for hyperscalers at gøre det her. Og i de løsninger, vi er blevet foreslået, lader man rent teknisk nogen udefra styre ens strømforsyning – uanset, hvordan man kigger på det, er det altså risky."
Det handler altså om fleksibilitet – og det bør datacenterbranchen måske også lære sine kunder og slutbrugere. Vi kan måske spare store mængder energi ved bare at slække en lille smule på kravene til øjeblikkelig adgang til alle data? Det var en overvejelse, der gik igen hos flere oplægsholdere.
"For fem år siden var spørgsmålet om bæredygtighed jo: Hvorfor skal jeg bekymre mig om det?
Nu spørger kunderne: Hvad gør jeg med næste skridt? Så tingene har ændret sig," sagde Margaret O'Toole, Tech Leader Sustainability hos Amazon Web Service.
"Jeg tror også, vi får en debat om, hvilke data der er vigtige nu – og hvilke der kan vente til senere.
Det er ikke alt, der behøver en responstid på to millisekunder. Vi forventer det, fordi vi leverer det, men måske skal vi tilpasse forventningerne?"
Samme spørgsmål dukkede op i en paneldebat, hvor man bl.a. drøftede de enorme nye datamængder, som AI vil genere – og håndteringen af dem. Her er også det indbyggede paradoks, at AI kræver og skaber markant mere data – men det er også AI, der kan hjælpe med at løse det, som moderatoren Henrik Hansen sagde, da han gav bolden op til panelet.
"Det fundamentale spørgsmål er det massive kapacitetsproblem, vi står overfor – har vi kapaciteten til at generere plads nok? Jeg tror, mit svar er: Formentlig ikke," lød det fra Senior Vice President Casper Klynge fra Dansk Erhverv.
Og de nye store datamængder fyldte – på alle måder – i debatten.
"Folk har jo en forventning om, at data er tilgængeligt for evigt, så selvfølgelig vil volumen gå op. Men på et tidspunkt må nogen sætte sig ned og regne på, hvor meget data, vi egentlig vil beholde? Hvordan kan vi reducere den fysiske opbevaring på en disk – og måske genskabe den igen," spurgte Solution Architect Christian Lassen fra NVIDIA.
Der var enighed i panelet om, at vi allerede er i fuld fart på vej ind i problemstillingen – katten er ude af sækken.
"En af de nye ting, vi må tænke over, er, at bare fordi man kan udvikle noget og lagre alting, er det ikke sikkert, man skal gøre det. Vi er vant til bare at lave mere og mere computerkraft, men vi må spørge os selv, om det virkelig er nødvendigt, at alt er tilgængelig hele tiden," sagde Ditte Haugaard Clausen, Lead Sustainability Officer hos KMD.
"Er det virkelig nødvendigt med 24/7 tilgang på alt? Måske kunne man lave aftaler med f.eks. kommuner om, at om natten og i weekenden havde man ikke samme tilgængelighed til data – så kunne man spare enorme mængder energi og computerkraft."
Contact us
Merima Dzanic
Head of Strategy & Operations
Kurt Henriksen
Advisor, Communications and Public Relations
Christine Kjær Jacobsen
Marketing & Communication Manager