Bestyrelse og formandsskab på plads for Datacenter IndustrienBestyrelse og formandsskab på plads for Datacenter Industrien

Christian Tang • March 30, 2017

Share

Stifterne af brancheforeningen Datacenter Industrien har nu udpeget en bestyrelse på otte medlemmer, der afspejler foreningens samspil mellem branchemæssige og offentlige interesser.

Bestyrelsen har konstitueret sig med Thomas Volder som formand og Tina Schou som næstformand og ser derfor således ud:

Formand
Thomas Volder, Sales and Marketing Director, Coromatic

Næstformand
Tina Schou, Country Sales Director, APC by Schneider Electric Danmark A/S

Ulrik Fleischer-Michaelsen, Partner, NJORD Law Firm
Brian Sørensen, Sales Director, Grundfos DK A/S
Christian Holm Christensen, CEO, Gobalconnect A/S
Joost Nijhoff, Tiltrækningschef, Odense Kommune
Joakim Petersen, Market Director, COWI A/S
Anders Holm, Erhvervs- og Udviklingschef, Invest in Viborg, Viborg Kommune

 

By Kurt Henriksen March 30, 2017
PRESSEMEDDELELSE Opbygning og drift af datacentre rummer et meget stort potentiale, og Danmark står med gode muligheder for at udvikle en helt ny vækstindustri med udsigt til tusindvis af varige arbejdspladser. En nystiftet brancheforening skal nu hjælpe med at forløse potentialet og videreudvikle de danske fordele i konkurrencen om at tiltrække flere af de kæmpestore investeringer.  Datacenter Industrien er navnet på den nye forening, som netop er blevet stiftet af en række virksomheder i branchen samt Odense og Viborg kommuner, der allerede er lykkedes med at tiltrække datacentre fra henholdsvis Facebook og Apple. "Der er potentiale for mange flere datacentre i Danmark, hvor vi kan byde på en lang række fordele. Det gælder bl.a. stabil elforsyning, grøn energi og god infrastruktur samt et helt unikt fjernvarmesystem, der effektivt kan genbruge overskudsvarmen," siger Thomas Volder, formand for Datacenter Industrien samt Sales & Marketing Director hos Coromatic A/S. Potentialet åbner for en helt ny industri, der tåler sammenligning med vindmøllebranchen. Datacenter Industrien anslår, at der kan skabes tusinder af varige nye job. Og det er vel at mærke forsigtigt sat for de direkte og indirekte effekter af en helt ny dansk vækstindustri. En analyse fra Boston Consulting Group viste sidste år et potentiale på 27.000 nye job via svenske datacentre. Selv i en global, digital verden er fysisk placering afgørende for at undgå 'latency' – forsinkelser på få millisekunder i datatrafikken – og derfor er de afledte effekter af datacentre meget store. Det gælder om at være tæt på internettets 'hovedmotorer', nemlig datacentrene. Derfor ønsker serviceudbyderne at ligge tæt på datacentrene, som i sig selv har fordele af en dansk placering. "Vi står med unikke muligheder for at tiltrække flere store investeringer indenfor datacentre. I Danmark har vi allerede bevist, at vi kan levere de rammer, som store webgiganter skal bruge for at drive deres hyperdatacentre effektivt med fagligt stærk arbejdskraft, god innovationsevne og miljøvenlige løsninger. Med det nye netværk samler vi nu de danske interessenter, så vi står endnu stærkere i den skarpe internationale konkurrence," siger Tina Schou, næstformand i Datacenter Industrien og salgsdirektør for Schneider Electrics IT Division i Danmark. Den nye brancheforening skal først og fremmest være fokuseret på forretningsmuligheder. Formålet er at skaffe flere datacentre til Danmark. Det skal bl.a. ske ved at skabe grundlaget for samarbejde via overblik over branchen, faglige og personlige netværk samt bedre rammer for fælles udvikling og samarbejde. "Initiativet er vokset ud af et stærkt ønske hos aktørerne, og branchen er selv primus motor i foreningen. Den store interesse og mængden af interesserede deltagere viser, at det giver god mening at etablere en ny brancheforening," påpeger Henrik Hansen, direktør i sekretariatet for Datacenter Industrien. Sekretariatet får hjemsted hos VIBORGegnens Erhvervsråd, der har taget initiativ til at danne foreningen og har Henrik Hansen som erhvervsdirektør. Etableringen af den nye brancheforening er bl.a. inspireret af forarbejdet med tiltrækning af hyperdatacentre til Viborg og Odense, hvor de positive resultater blev offentliggjort i 2015 og 2017. De to kommuner er nu medstifter af Datacenter Industrien for at få udnyttet de opsamlede erfaringer – både lokalt og i hele Danmark. "En national, erhvervsrettet datacenterforening sikrer gode rammer for nye forretningsmuligheder og investeringer i IT- og automationsbranchen. At arbejde tæt sammen og bruge hinandens erfaringer skaber de bedste forudsætninger for yderligere udenlandske investeringer. Disse investeringer er til gavn for stærke lokale leverandører, som Coromatic i Odense og lokal arbejdskraft. Det er til glæde for det danske samfund, siger Joost Nijhoff, Tiltrækningschef i Odense Kommune. ­­­­ For uddybning og yderligere kommentarer kontakt: Direktør i sekretariatet for Datacenter Industrien, Henrik Hansen Erhvervsdirektør i VIBORGegnens Erhvervsråd Mobil 40 13 44 74, mail: hhansen@ver.dk Formand for Datacenter Industrien, Thomas Volder Sales & Marketing Director, Coromatic A/S Mobil 29 60 60 04, mail: thomas.volder@coromatic.dk Næstformand for Datacenter Industrien, Tina Schou Country Sales Director, Schneider Electric Danmark A/S Mobil 26 29 42 14, mail: tina.schou@schneider-electric.com Medlem af bestyrelsen for Datacenter Industrien, Joost Nijhoff Tiltrækningschef, Odense Kommune Mobil 40 46 90 01, mail: joni@odense.dk For presseservice og baggrundsinfo kontakt: Kommunikationsansvarlig for Datacenter Industrien, Kurt Henriksen Kommunikationsrådgiver, VestKom PR Mobil 40 54 21 33, mail: kh@vestkom.dk Fakta om Datacenter Industrien (Danish Data Center Industry) Forening stiftet marts 2017 af en række virksomheder i branchen og to kommuner Bestyrelsen består af otte medlemmer fra virksomhederne Coromatic, Schneider Electric Danmark, Cowi, GlobalConnect, Grundfos, Njord Law Firm samt Viborg og Odense kommuner Datacenter Industrien har til formål at skaffe flere datacenter-investeringer til Danmark ved at samle interesser hos private aktører, kommuner, forsyningsselskaber m.fl. Fakta om potentialet for job og vækst i Danmark Flere konkrete datacenter projekter i gang i Danmark – og potentiale for endnu flere Stærk position med bl.a. stabil, grøn elforsyning, god infrastruktur og unikt fjernvarmenet Fysisk nærhed til datacentre – internettets 'hovedmotorer' – er vigtig for mindre forsinkelse (latency) i datatrafikken, hvor millisekunder er afgørende for serviceudbydere og udviklere Andre tilknyttede områder er f.eks. international datatrafik, backup og anden service, og samlet anslår Datacenter Industrien et potentiale for tusindvis af direkte og indirekte nye job Fakta om Apples datacenter i Viborg Offentliggjort i 2015, tages i brug i 2020 og skal drives 100 pct. af vedvarende energi Samlet investering på 6,3 mia. kr. – hidtil største udenlandske anlægsinvestering i Danmark I første etape bygges 35.000 kvm, som efter planen udbygges til 166.000 kvm. Efter behov kan der ske løbende udbygning op til 250.000 kvm Fakta om Facebooks datacenter i Odense Offentliggjort i 2017, tages i brug i 2020 og skal drives 100 pct. af vedvarende energi Investeringsniveau ikke offentliggjort To datahaller og en administrationsbygning på i alt 56.500 kvm på en 500.000 kvm grund Facebook forventer 150 medarbejdere til drift og 1.000 direkte job i byggefasen
By Kurt Henriksen March 30, 2017
Under et stiftende møde afholdt på Odense Rådhus har en række centrale aktører fra databranchen sammen med Odense Kommune og Viborg Kommune stiftet brancheforeningen Datacenter Industrien med binavnet Danish Datacenter Industry (DDI). Forud for stiftelsen er gået en række møder og drøftelser, hvor der tegnede sig et stærk behov for at danne en formel sammenslutning, der kan udvikle det store potentiale for flere datacentre og følgeindustri i Danmark. Det er branchens aktører, der selv har presset på for at danne foreningen, som får et skarpt kommercielt fokus. Formålet er kort sagt at skaffe flere investeringer i datacentre til landet – herunder fra den store følgeindustri. Se vedtægter for Datacenter Industrien Se code of conduct for Datacenter Industrien Datacenter Industriens formål: Foreningen skal virke for og fremme medlemmerne fælles, økonomiske og samfundsmæssige interesser og virke for en samfundsansvarlig udvikling af nuværende og kommende datacentre i Danmark og respektive kommuner. Foreningen skal virke for at tiltrække datacentre til Danmark gennem en synliggørelse, systematisering og udvikling af leverandører af de dertil knyttede ydelser. Foreningen skal understøtte og fremme produktudvikling og innovation, uddannelse og tiltrækning af den fornødne arbejdskraft til gavn for datacentre i Danmark. Foreningen hviler på et non-profit grundlag og Foreningens drift og aktiviteter inddækkes ved medlemskontingenter, deltagerbetalinger, sponsorater og omkostningsinddækkende betaling for Foreningens ydelser. Periodisk opgjort overskud indgår i Foreningens fortsatte drift.

Back to news

Contact us

Merima Dzanic

Head of Strategy & Operations

Kurt Henriksen

Advisor, Communications and Public Relations

Christine Kjær Jacobsen

Marketing & Communication Manager

Share by: