Udvidelse af Facebooks datacenter i Odense: Nye jobs og mere overskudsvarme – nu til 11.000 hustande

Facebook offentliggør i dag, at man udvider Odense datacenteret med næsten 30.000 kvadratmeter. Opførelsen indledes nu og ventes at give omtrent 900 arbejdspladser, når byggeriet er på sit højeste – udover de nuværende faste 175 arbejdspladser, der hører til driften af datacenteret .
Når byggeriet er færdigt, vil det samlede datacenter repræsentere en investering på dansk jord på mere end 10 milliarder kr.

Med denne investering udbygger Facebook også sit partnerskab med Fjernvarme Fyn, som i år begyndte at levere fjernvarme til fynske hjem med overskudsvarmen fra datacenteret. Som en del af dette byggeri vil infrastrukturen og kapaciteten til anvendelse af overskudsvarme udvides, så der fremover kan genanvendes totalt 165.000 MWh energi om året – nok til at opvarme 11.000 hjem. Tidligere var det skønnet, at datacentret skulle opvarme op til 6,900 husstande i første fase.

Første etape af datacenteret er allerede komplet og fuldt online. Under opførelsen af første etape genanvendte Facebook i øvrigt 99,8 pct. af alt affald fra byggeriet. Deres datacentre, inklusive datacenteret i Odense, er nogle af de mest effektive datacenter-faciliteter i verden, og siden april i år har Odense datacenteret opnået LEED Gold certification. Facebook er generelt stærkt engageret i at bygge hyper-effektive datacentre og skabe reel klimahandling. Fra 2020 og fremefter vil Facebooks globale drift være CO2-neutral og 100 pct. understøttet af vedvarende energi. Det er en god udvikling, men Facebooks næste mål er at være CO2-neutrale på tværs af hele deres værdikæde i 2030.

“Vi er meget glade for, at Facebook udvider så markant i Odense, og at overskudsvarmeprojektet er en stor succes. Udvidelsen er en markant signal omkring det kæmpe potentiale, der findes i at anvende datacentrenes overskudsvarme i det danske fjernvarmenet. Derudover er vi begejstret over deres genanvendelsesprocent på affald, som er en del af den cirkulære tænkning, der bliver nødvendig i data center industrien”, siger Henrik Hansen, direktør for Datacenter Industrien.

“Facebook har desuden været en aktiv aktør i Odense og har via deres Community Grants Program støttet en del lokale organisationer, skoler, projekter og  SMVere i corona-tiden. De er en absolut gevinst for det lokale samfund og for Danmark”.

UDDANNELSESUGEN – UGE 41 ”Data Center Specialist” på Fredericia Maskinmesterskole

I sidste uge fik elever på Fredericia Maskinmesterskole og UCL, muligheden for at blive undervist i datacenterområdet fra topeksperter i branchen. Eksperter fra branchen inkluderede blandt andet DataCenterGruppen, Facebook, NNIT, Rentaload, Fuzion Climaventa, PM Energi, Starline, Legrand og Autronica.

af Arnth B. Nielsen, DataCenterGruppen

Alle sejl var sat til, da uge 41 skulle gennemføres, men grundet corona-restriktionerne, måtte en del af undervisningen foregå via Microsoft Teams.

Mandag begyndte med at Arnth B. Nielsen fra DataCenterGruppen og formand for Skills Gruppen Datacenter Industrien, bød velkommen til uddannelsesugen, samt havde et indlæg, om hvorfor det er så vigtigt, at vi uddanner unge mennesker til branchen.

Martin Vang Jeppesen fra NNIT havde et indlæg om, hvilke arbejdsopgaver der udføres i et datacenter. Martin har desuden skrevet en ”case”, som de studerende skal arbejde med frem til uge 47, hvor de skal fremlægge deres løsninger for denne opgave i plenum.

Dagen sluttede med et oplæg fra Niras A/S, hvor Christian Rueløkke gennemgik rådgiverens rolle i forbindelse med etablering af et datacenter, både før opstart og under opførelse.

Tirsdag bød på en række udenlandske undervisere, hvor Pierre-Luc Barbe fra Rentaload gennemgik forskellige løsninger på test af et datacenter, samt illustrerede vigtigheden af dette før datacentret kommer i drift.

Han lagde op til Ekkosense, som fortalte om det energieffektive datacenter, og hvordan dette kan være med til at reducere omkostninger samt forbedre PUE.

Tirsdagen sluttede med Andrea De Zuani fra Climaventa. Andrea gennemgik de grundlæggende kølingsprincipper for IT-køling, hvorefter kollegaen Giacomo Gatti fortalte om chiller teknologien i et datacenter.

Onsdag var dagen, hvor Multi Køl Energi A/S René Lyngø præsenterede 2 data center cases, samt hvilke muligheder der findes indenfor redundante køleløsninger og de forskellige metoder, der anvendes for køling af datacentre.

Dagen sluttede med 2 indlæg fra PM Energi, hvor salgschefen Anders Olesen fortalte om generatorprincipper. Herefter overtog kollegaen Jesper Stripp, produktansvarlig for UPS hos PM Energi, som gennemgik de forskellige UPS-teknologier, samt brugen af UPS i datacentre.

Torsdag var lagt i hænderne på produktspecialister, som alle beskæftiger sig med løsning på strømovervågning og distribution af strøm i datacentre.

Vi fik først en introduktion til Socomec. Remy Fassler, Sales Manager Denmark, Sweden, Norway havde et meget spændende indlæg, der fortalte Socomec`s historie.

Alex Metcalfe, som er Transversal Offer Manager for Socomec, fortalte blandt andet om ”power switching” løsninger for datacentre applikationer. Derefter gennemgik kollegaen Jerome Nuss deres power monitoring løsninger for datacentre applikationer.

Efter frokost præsenterede Starline deres løsninger for strøm distribution med deres Starline Busway system. Dette blev præsenteret af den nye Sales Manager, Carsten Verwaard, som havde allieret sig med sin Application Engineer II Andy West.

Dagen sluttede med en præsentation af Jesper Batsbjerg, som salgschef, Nordics, for Legrand. Her fik eleverne præsenteret et hav af anvendelsesmuligheder for PDU i datacentre.

Fredagen begyndte med et indlæg fra Autronica Fire & Security A/S, hvor Kasper Johansen gennemgik forskellige løsninger indenfor branddetektering i datacentret, samt de forskellige slukningsmidler.

Vi havde også et spændende indlæg fra Fuzion A/S, hvor den Adm. Direktør Per Claus Henriksen, havde et indlæg om det modulære data center, samt selveste opbygningen af datacentres infrastruktur.

Efter frokost havde vi fornøjelsen af et indlæg af Morten Tidemand fra Facebook, som fortalte om de generelle procedurer hos Facebook, samt hvordan det er at arbejde i et hyperscale datacenter.

Ugen sluttede med et oplæg af Arnth B. Nielsen fra DataCenterGruppen. Her blev der sat fokus på den fysiske sikkerhed i et data center, hvilke regler der gælder i planlægningsfasen, samt hvilke myndigheder der involveres.

Ugen blev afsluttet med feedback fra de studerende, som tages med til planlægningen af næste hold til data centerspecialistugen.

Der blev gjort en stor indsats af alle involverede, for at det skulle lykkedes at gennemføre programmet, trods udfordringerne med COVID-19 restriktioner. En stor tak til alle som deltog, både leverandører, de studerende, IT-afdelingen på Fredericia Maskinmesterskolen, samt udvalget for Skills & Education i DDI; Martin Vang Jeppesen fra NNIT og Christian Rueløkke fra Niras.

________________________________________________________________________________________________________________________________

Kontakt:

DataCenterGuppen

Salgschef/Datacentre

Arnth B Nielsen

Formand Skills & Education- Datacenter Industrien

Mobil:+45 41 57 77 08

 

Dansk vandkøling kan give klimaneutrale datacentre

Af Thomas Volder, formand for Datacenter Industrien

Mens alle leder efter små og store bidrag til 70 pct. reduktion af CO-udledningen, ligger et kæmpe potentiale lige for næsen af os. Men det går vores næse forbi, for masser af overskudsvarme ryger lige ud til fuglene. Dyrevenligt, men ikke klimavenligt, og vi misser chancen for at udvikle det klimaneutrale datacenter, der kan eksporteres til hele verden.

Alene de danske datacentre, der p.t. er offentliggjort planer om, kan opvarme flere hundrede tusinde boliger med overskudsvarme og eksisterende teknologi. Traditionelt afkøles dataserverne med luft, men der er endnu større potentiale i vandkøling.

Ligesom i en forbrændingsmotor giver vand en præcis og effektiv køling, som er mere energieffektiv. Som en sidegevinst får man 60-70 grader varmt kølevand, der kan sendes direkte ind i fjernvarmenettet – uden at hæve temperaturen med eldrevne varmepumper.

Meget cool, men er det ikke fremtidsmusik? Næh – f.eks. er den danske virksomhed Asetek pionér på området og har allerede leveret vandkøling til millioner af servere på det internationale marked. Deres gennembrud på det kæmpe marked for hyperscale og co-location datacentre vil accelerere med øgede klimakrav.

Ifølge en nylig Concito-rapport skal vi forvente lovkrav fremover som en del af EU’s Green Deal med bl.a. skrappere krav til energieffektivitet. Samtidig har alle tech-giganterne markante grønne ambitioner, så her er et kæmpe potentiale for dansk green tech.

Vi er allerede langt med udvikling af det klimaneutrale datacenter og samler alle gode kræfter i projekt TIDA – Test og Innovationscenter Danmark. Det bliver et testcenter for ny teknologi til det grønne datacenter, og udover brancheaktører har vi opbakning fra f.eks. Grundfos, Danfoss,
MT Højgaard og Novenco.

Politikere og forsyningsbranche kan hjælpe med at fjerne de sidste hurdles for overskudvarmen – teknisk og regulatorisk. Så kan vi sammen udvikle det grønne danske datacenter – og sælge det til hele verden.

Et kig på fremtiden i historiske rammer

Børssalen i den gamle Børsbygning i København dannede en smuk historisk ramme om konferencen “Fremtidens datacenter”, som Datacenter Industrien afholdt 29. september i tæt samarbejde med Dansk Erhverv og IT-Branchen.

De 50 fysiske og 47 virtuelle deltagere fik serveret et stærkt og koncentreret program på en effektiv eftermiddag efter velkomsten fra Anders Thomsen, markedsdirektør for Rådgivning & Videnservice hos Dansk Erhverv.

“Datacentre er jo afgørende for vores digitalisering, og selvom de har et højt elforbrug, mener vi, det er bedre at placere dem i Danmark end andre steder. Her i landet har vi nogle styrkepositioner indenfor området, og danske virksomheder skulle gerne have en bid af det globale marked for bæredygtige løsninger,” sagde Anders Thomsen.

Dagens moderator, direktør Henrik Hansen fra Datacenter Industrien fulgte op med at minde om, at digitalisering kan være med til at skabe nye muligheder og nedbringe udledningen af CO2.

“Datacentre udråbes nogle gange som klimaskurke, men historisk set har de været ekstremt gode til at tilpasse sig og f.eks. behandle kraftigt stigende datamængder uden at hæve det samlede energiforbrug,” påpegede Henrik Hansen.

 

Chief Technology Officer Hans Jayatissa fra KMD kunne i dagens første indlæg berolige med, at CO2-målene ikke bliver nogen barriere for fremtidens udvikling.

“Sektoren i sig selv giver et lavt CO2-aftryk sammenlignet med f.eks. transportsektoren. De 70 pct. reduktion bliver ikke den store udfordring – en lineær fremskrivning giver f.eks. 73 pct.,” fastslog Hans Jayatissa, der pegede på flere andre muligheder end udnyttelse af overskudsvarme.

“Man skal ikke ikke bare stirre sig blind på dét – der er også andre ting, man kan gøre. Udledningen handler jo også om, hvilken software, der kører. Måske kunne der være processer, der ikke behøver at blive overstået på et halvt millisekund, men måske kan vente fem minutter? Ligesom en moderne vaskemaskine, der vasker lidt langsommere, men bruger meget mindre strøm.”

Den efterfølgende paneldebat fokuserede også på overskudsvarme og energiforbrug generelt.

“Afgiftsfritagelse er selvfølgelig en væsentlig del for udnyttelse af varmen, men derudover er der brug for nogle ildsjæle, der trækker det her i gang. Man skal blive ved sin læst og hver især gøre dét, man selv har forstand på. Det er ikke nok at give varmen væk – der er ikke nogen, der har hentet vores varme endnu, selvom den er gratis,” lød det fra managing director Peder Bank fra Interxion.

Han pegede på Stockholm Data Park som et godt eksempel på, at man har dedikeret et område til datacentre, hvor overskudsvarmen sendes ud i fjernvarmenettet.

CEO Per Henriksen fra Fuzion greb den bold i sit bud på, hvad der mangler for at komme i gang med mere udnyttelse af overskudsvarme herhjemme?

“Peder nævnte området i Stockholm, men vi har i hvert fald en problemstilling, hvor elforsyningen er nordeuropæisk, mens fjernvarmen arbejder helt ned på sogneniveau. Her må vi den politiske vej, for nogen må betale for, at vi f.eks. får rørføringer frem til at forbinde systemerne. Datacentre er kraftværker, hvor strøm er den vigtigste komponent, så selvfølgelig skal vi udnytte varmen. Det ville være fantastisk, hvis fjernvarmeværkerne havde som opgave at opsamle den her overskudsvarme,” lød holdningen fra Per Henriksen.

Peder Bank var enig i, at der også skal skubbes på i forhold til forsyningsbranchen.

“Jeg er ikke tilhænger af at styre eller regulere alting, men nogle gange har man brug for et hint. Og jeg kunne ønske mig, at nogle fjernevarmeværker blev lidt mere udfarende. Så tror jeg, vi kunne få det til at spille,” påpegede Peder Bank og sammenlignede de svenske tilstande med et konkret projekt i Ballerup.

“Forskellen er, at i Stockholm bliver jeg drevet af sted – i Ballerup skal jeg trille stenen op ad bjerget. Snoren strammer stille og roligt med krav i Stockholm, men det er nemt at koble sig på, og der står nogen og banker på døren for at få varmen. Helt så nemt er det ikke i Ballerup…”.

Esbjergs erhvervschef Karsten Rieder – der også sidder i bestyrelsen for Datacenter Industrien – pegede på et konkret eksempel fra sin hjemegn.

“Man skal nogle gange kæmpe for det, man gerne vil. Ved udgangen af 2022 forsvinder vores store kraftvarmeværk Vestkraft, men her skulle en voldsom national kamp til for at slippe for kraft-varme bindingen. Løsningen bliver en 50 MW havvands-varmepumpe kombineret med biomassekedel, men vi er også klar til at modtage overskudsvarme fra datacentre,” fortalte Karsten Rieder.

Formand for Datacenter Industrien, Thomas Volder, ser gode muligheder for at forbinde aktørerne.

“Jeg kan se interessen for at bringe de her parter sammen. Der sker jo en masse spændende ting, og i Datacenter Industrien kører vi selv et forløb med testcenterprojektet TIDA for at vise, at det virker. Vi skal glæde os over, at vi er kommet så langt, og der er politisk vilje til endnu et vigtigt skridt i afgiftsfritagelse for overskudsvarmen. Men jeg tror ikke, det kommer til at blive drevet fra offentlig side – det er private, der skal drive det her frem.”

 

Effekten af det nye 5G-net var også et tema på konferencen, og Senior System Consultant Bo Brandt Lassen fra Ericsson fortalte i et indlæg, at udrulningen kommer til at gå hurtigt.

“Globalt forventer man 2,8 mia. 5G abonnenter i 2025 – og vi når 190 mio. allerede ultimo 2020. Væksten vil give en stigning på mellem 10 og 30 pct. i rå datamængder per år – nogle siger 40 pct. – så i bedste fald taler vi om en fordobling på halvandet år! Vi ser en eksplosion i det her,” fortalte Bo Brandt Lassen, der blev spurgt, om telebranchen kunne klare så høj en vækst?
“Fra et radiosynspunkt kan vi helt sikkert følge med – vi skal nok komme med data til jer!”

I den efterfølgende debat blev panelet bl.a. spurgt om, hvordan man ser markedet for edge computing udvikle sig med 5G?

“Edge kommer nu ind som en bølgebryder, hvor man traditionelt har sagt, at den slags data skal være tæt på maskinerne. Lidt provokerende kan man sige, at traditionelle datacentre ikke er her om ti år. I det store billede vil de store virksomheder efterspørge noget, hvor de ikke har en chance,” lød vurderingen fra Finn Carstens, Strategic Outsourcing & Business Development Executive hos IBM.

“Jeg tror ikke, man skal have en illusion om andet – mange af datacentrene ligger jo også de forkerte geografiske steder til at være en del af de grønne løsninger. Indenfor en kort årrække genereres 75 pct. af data udenfor de traditionelle datacentre – alene af den grund bliver man nødt til at revurdere deres rolle. Og skal de så kun være et hospice for de gamle ting,” lød det provokerende spørgsmål med et glimt i øjet fra Finn Carstens.

Vice President Anders Greve fra Atos pegede som flere andre i panelet på helt nye muligheder og forretningsmodeller i 5G.

“Jeg tror, vi mangler at se den nye virksomhed, som lægger sig ovenpå den her 5G arkitektur – det bliver nok ikke de gamle. Jo flere data, der kan kreeres – jo flere services kan der sælges til kunden. Jeg tror vi vil se meget af den innovation gå den vej, men vi mangler at se det nye Facebook eller Google – alt dét, vi så i den tidlige digitalisering. Det har vi ikke endnu, men vi har det om fem år,” lød spådommen fra Anders Greve.

Director of Commercial Technology Projects Jess Bech fra Telenor var med i panelet via videolink, og han forudså, at 5G-udviklingen kommer til at gå hurtigere, end vi regner med.

“Jeg tror det kommer til at handle rigtigt meget om små og mellemstore virksomheder – man behøver ikke forstå teknologien, bare man forstår, hvordan man bruger den. Og det kommer til at få kæmpe betydning for deres evne til at konkurrere – uden at være stor,” lød det fra Jess Bech.

 

Special advisor Jørn Thorgaard fra Invest in Denmark kunne i dagens sidste oplæg fortælle, at de internationale investorer har stor appetit på at tage de næste skridt mod klimaneutrale datacentre.

“Det er en branche med ekstremt grønt fokus. Alle hyperscalers i Danmark har f.eks. besluttet, at de vil finansiere strømforsyningen med grøn teknologi. Google er gået skridtet videre og har et erklæret mål om 100 pct. selvforsyning i alle døgnets 24 timer, så de skal dermed også investere i storage løsninger,” påpegede Jørn Thorgaard.

“Vi vil gerne have datacentrene til at placere sig tæt på fjernvarmenettet og optimere deres køleløsninger samt indgå i de projekter, vi har herhjemme. Udfordringen er så, hvordan vi udnytter overskudsvarmen? Kan man f.eks. lave vertikal farming eller andre produktionsformer, hvor man udnytter den? Det sidder de også og kigger ind i nu som datacenteroperatører.”

Invest in Denmark anbefaler også, at både kommuner og private stake holders begynder at arbejde på prospekter med lokale ideer til datacentre. F.eks. som det er sket med et nyligt offentliggjort projekt i Sæby, der i både bogstavelig og overført forstand har tætte forbindelser til det lokale varmeværk.

“Når Energinet snakker om storage projekter, kan det også være interessant. Lad os prøve at tænke datacentre ind i alle disse sammenhænge i energisystemet,” lød opfordringen fra Jørn Thorgaard.

Han blev spurgt om den aktuelle efterspørgsel, og svaret var både helt klart og meget opmuntrende:
“Investorerne vil rigtigt gerne ud at ‘sparke dæk’ lige nu – hvis vi bare kan det i forhold til corona, så skal vi nok lande dem.”

Dagens sidste paneldebat tog bl.a. tråden op med overskudsvarme og Danmarks konkurrenceevne i tiltrækningen af nye datacentre.

“Diskussionen om ‘falsk’ overskudsvarme har givet megen ærgrelse, og derfor er jeg rigtig glad for sommerens klimaaftale, som på mange måder forbedrer mulighederne. Jeg er overbevist om, at den aftale vil give lidt mere medvind på cykelstierne for at få de her ting til at lykkes,” sagde Ruben Kidde, klimaordfører for Radikale Venstre.

“På den elmæssige infrastruktur er der en enorm opgave i udviklingen, og også på rammevilkårene for eks. overskudsvarme. Der er forståelse for et løbende arbejde med at gøre det nemmere. Det er vores fineste opgave at rydde sten af vejen, så virksomhederne kan levere dét, de ønsker.”

Den radikale ordfører blev af moderatoren spurgt om holdningen til Datacenter Industriens ønske om en national strategi for datacentre?

“Det tror jeg, der er potentiale i. Men før man beder om en strategi, tror jeg man skal gøre sig klart, om det virkelig er dét, man vil. Jeg er sikker på, der er stor politisk vilje. Men om det er til en egentlig strategi, eller det handler om at banke på i konkrete tilfælde som det her, er så spørgsmålet,” funderede Ruben Kidde, inden han måtte spurte tilbage til forhandlingerne om bilafgifter på Christiansborg.

Debatten fortsatte om bl.a. investeringer i el-nettet for at matche de store investeringer i produktion samt om transparens for at undgå ‘green washing’.

“Som branche kæmper vi meget med, om grøn strøm bare er certifikater eller reelt ny grøn strøm. Jeg tror, efterspørgslen virkelig slår igennem, når folk erkender, at køb af allerede etableret grøn strøm ikke har nogen reel effekt,” vurderede Executive Vice President Peter Munck Søe-Jensen fra Better Energy.

“Der er også en forkert forståelse for, at det her er dyrt. Men på en ti-årig aftale får man faktisk en bedre aftale uden at binde sig til investeringer. Nu, hvor vi er nået dertil, at vi kan opføre anlæg uden subsidier, kan vi selv drive det her. Men fra politisk side kunne man måske godt ønske sig nogle større krav til transparens, f.eks. hvorfra den grønne strøm kommer i forhold til debatten om green washing,” lød det fra Better Energy-direktøren.

I den forbindelse diskuterede panelet også, hvordan man sikrer sig, at den grønne strøm reelt er grøn – og hvordan man sikrer størst mulig andel af lokalt produceret strøm?

“Google har cirka 30 datacentre verden over, og vinden blæser måske helt vildt meget i Oklahoma i morgen – hvad så med at rykke nogle af opgaverne derover? Og hvis der er fire solskinsdage på vej i Danmark, skal nogen af opgaverne fra Holland måske rykkes herop,” lød tankerne om fremtiden fra Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google Danmark, der generelt er optimist.

“Vi kan jo se, hvordan investeringerne i PPA er eksploderet til et vanvittigt niveau bare de sidste par år, mens priserne er raslet ned. Det er jo to gode kurver for udviklingen.”

 

Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation hos IT-Branchen, rundede konferencen af med en opsummering.

“Vi har hørt i dag, at datacentre kan blive grønne – og de skal blive grønne. De nye generationer vil forvente det. En anden pointe er, at industrien selv vil stille sig i front, og i Danmark har vi gode forudsætninger for at skabe et klimaneutralt og måske ligefrem klimapositivt datacenter,” fremhævede Mette Lundberg.

“Vi skal se datacentre som et gode i den grønne omstilling, og vi skal gøre Danmark til frontrunner på området!”